Har du en doven hund? Få den motiveret

6. maj 2019
Inaktive hunde risikerer at blive overvægtige og få andre sygdomme, såsom hjerteproblemer, diabetes og forhøjet blodtryk.

En passiv livsstil kan være meget dårligt for din hunds mentale og fysiske form. En overvægtig og doven hund kan udvikle problemer med deres led eller knogler samtidig med at de kan udvikle sig til at blive meget destruktive.

Hunde er som regel fulde af energi og glæde. Men nogle hunde er mere rolige. Hvis de ikke stimuleres nok, kan de tillægge sig en passiv livsstil. Hvis du har en doven hund, så læs videre her for at få råd om, hvordan du kan få den motiveret til at træne mere.

En doven hund bliver nemmere syg

Det er ingen hemmelighed, at dovne hunde har en tendens til at blive så passive, at de knap nok ved hvordan man kommer til at svede. Desværre påvirker manglende fysisk bevægelse ikke kun hundens vægt, men også dens fysiske og mentale sundhed.

Inaktive hunde risikerer at blive overvægtige og få andre sygdomme, såsom hjerteproblemer, diabetes og forhøjet blodtryk.

Udover disse sundhedrisici kan en overvægtig hund også risikere at få problemer med knogler og led eller forværre de sygdomme, den har i forvejen. Så hvis du har en doven hund, skal du sørge for at give den noget stimulation for at holde den i nogenlunde form.

Dovne hunde sover det meste af dagen

Hvordan kan jeg vide om jeg har en doven hund?

De to vigtigste symptomer på manglende fysisk aktivitet går hånd i hånd med hinanden. Først og fremmest tager din hund sandsynligvis på på grund af manglende motion.

For det andet vil du bemærke forandringer i din hunds adfærd. Da den ikke får trænet på daglig basis, ophober der sig spændinger, som hunden kan finde på at få ud på en destruktiv, aggressiv eller depressiv måde.

Ligesom mennesker er hver hund forskellig, og hver hund vil have sin egen måde at klare stress og angst på. Nogle hunde ødelægger møbler eller andre ting i hjemmet, når ejeren ikke er hjemme. Andre hunde sover simpelt hen bare dagen væk og viser ingen interesse i eventuel legetøj.

I mere alvorlige tilfælde kan passive hunde blive aggressive mod andre dyr eller fremmede. Du skal gøre noget ved sådan en adfærd så hurtigt som muligt, enten ved egen hjælp eller gennem en træner.

Hvis din hund er doven og ikke viser nogle af ovennævnte symptomer, bør du tage den med til dyrlægen. Din dyrlæge kan fastslå, at der ikke er noget galt med din hund. Det kan også være en god ide at tale med en med forstand på hundens adfærd for at blive klogere på din hunds væremåde og få nogle gode råd.

Hunden ser meget træt ud

Er din hund doven? Her er nogle råd til at stimulere den

Det er virkelig vigtigt at få nogle sunde vaner, som vækker din hunds nysgerrighed og motiverer den til at få motion. Nedenunder finder du et sammendrag af nogle få nyttige tricks, som kan give din hund en god portion energi i dens daglige rutiner.

Giv den legetøj, der stimulerer deres krop og hjerne

Nu om dage kan hunde tilbringe mange timer alene hjemme. Hvis din hund ikke har noget legetøj eller interaktive spil, som kan stimulere den, vil de ende med at sove dagen væk eller komme af med deres spændinger på en negativ måde. Udover en passiv livsstil vil du risikere at fremme disse uønskede adfærdstræk hos din hund.

Hvis du har en doven hund, som tilbringer timer med at være alene hjemme, vil det være en god ide at bruge en Kong til at fremme dens intelligens og forebygge, at de udvikler seperationsangst.

En Kong er et helt sikkert stykke legetøj, som har et hul. hvor du kan lægge tørfoder og andre godbidder ind. Det er så meningen, at din hund skal regne ud, hvordan den kan få maden ud af dette legetøj.

Regelmæssige gåture

Selvom det er muligt at købe en masse legetøj til din hund, så er gåture virkelig vigtige for at kunne give dem træning og stimulation til deres kognitive funktioner, sanser og for at kunne socialisere dem.

Ideelt set bør du tage din hund med ud at gå tre gange om dagen, så den kan komme af med noget energi og nyde livet. Mængden af træning, som din hund har behov for, vil afhænge af dens race, alder, sundhed og personlighed.

Det er også sjovt at tage på nogle korte ture for at motivere din trofaste ven. En dag kan I køre til stranden, tage ud på landet eller finde en hundeskov. Tanken er at ændre i dens rutiner og omgivelser. Det er en super måde at undgå, at den keder sig og det vækker dens nysgerrighed.

Brug tid sammen med din hund

Du kan give al legetøj i verden til din hund, men intet vil komme i nærheden af dit selskab. Hunde er meget følsomme skabninger, som har brug for opmærksomhed for at kunne være glade, aktive og sunde. En hund, som føler sig forladt eller uønsket i sit eget hjem, vil ofte blive trist og mere passiv.

En afbalanceret diæt

Alle hund har brug for en god og balanceret diæt for at kunne holde sig aktive, glade og sunde. Inden du udvælger din hunds foder eller ændrer i dens diæt, så husk at hente råd fra din dyrlæge først.