5 ting du kan gøre for at gøre din hund glad

27 august, 2018
Hvis du elsker din behårede ven og er en ansvarsfuld ejer, så bekymrer du dig sikkert om du tager dig godt nok af din hund og giver den det bedste i livet.
 

Her på videnomdyr tror vi på, at for at du kan gøre din hund glad, skal du give den en masse opmærksomhed og også respektere dens natur.

Små ting du kan gøre for at gøre din hund glad

Vi vil her komme ind på nogle få ting, som vi er sikker på, du ikke bare kan gøre din egen hund gladere med, men også andre hunde du møder på din vej. Noget af det bedste er, at det ikke koster dig noget. At tage sig godt af dyr handler ikke om materielle ting.

Bare du bruger en masse tid og energi på din hund, så vil du få overraskende gode resultater. Ikke bare vil din hund føle sig gladere, det kan vi forsikre dig om, at du også selv vil.

1. Vis din hund hvor meget du elsker den.

kvinde elsker sin glade hund

Hunde elsker at blive klappet. Så brug enhver chance for at kæle med den og sige rare ord til den. Glem heller ikke at rose den, når den opfører sig pænt ved at klappe den på hovedet og give den en godbid. Husk på at positiv forstærkning er en god måde at træne den og holde den glad.

2. Behandl den ikke som et menneske

At give det bedste i livet til en hund betyder ikke at du skal forvandle den til noget menneskeligt. Behandler du den som et menneske, kan det skabe en masse problemer med dens helbred og opførsel. Behandler  du den sådan, har du også skabt grundlaget for at gøre din hund nedtrykt. Her er nogle små fif til at undgå at behandle den som et menneske:

 
  • Klæd ikke din hund ud i noget smart tøj eller upassende ting.
  • Giv ikke din hund medikamenter eller brug produkter på den, som er beregnet til mennesker.
  • Brug ikke make up på din hund.
  • Udsæt ikke din hund for æstetiske behandlinger.
  • Skift ikke hundens kost ud med noget som ikke er beregnet til hunde.

3. Respekter din hunds natur

Hvis du vil gøre din hund glad, skal du lade den være hund. Det indebærer, at du skal acceptere at den nogle gange opfører sig lidt mærkeligt eller irriterende overfor dig, men for en hund er det en helt normal adfærd.

  • Giv din hund lov til at udforske verden omkring sig med dens fremragende lugtesans, også selv om det betyder, at den vil snuse til fækalier og affald.
  • Lad din hund være social og lege med andre hunde eller andre dyr.
  • Gå ture med hunden forskellige steder.
  • Skæld ikke ud på din hund, hvis den springer ud i noget mudder eller griser sig til. Og lad være med at råbe efter den, hvis den snuser til en anden hunds ende.
  • Giv den lov til at grave i græsplænen, hvis du har sådan en.
  • Lær at aflæse dens kropssprog.

4. Lav klare regler

At elske sin hund betyder ikke den kan gøre alt det, som den har lyst til. Det gælder både for dyr og mennesker. Så lav nogle klare regler for hunden og giv ikke efter for noget.

Få resten af familien med på disse regler, så hunden ikke bliver forvirret over det administreres forskelligt. På den måde vil alle i huset nemmere kunne finde ud af det, og alle vil være glade.

hund leger med reb
 

5. Leg med din hund så meget du kan

Om du er indenfor eller udenfor, så afsæt noget tid i din hverdag til at lege med din firbenede ven. Hunde elsker alle at lege legen, hvor den skal hente en kæp eller en bold. Igen og igen.

Udnyt tiden I leger sammen til også at styrke dens hjerne med nye lege. Endelig kan du overraske din hund med legetøj, som du selv kan lave af ting du allerede har liggende i huset.

Lær hvordan du gør din hund glad og du bliver også selv glad

Som du måske har bemærket, så ligger glæden i de små hverdags ting, livet kan tilbyde. Så grib chancen og få noget kvalitetstid sammen med din hund hver dag.

Det hjælper dig med at glemme de små bekymringer og sorger, du kan gå rundt med i hverdagen. Du vil også kunne komme af med noget af din stress. Vigtigst af alt er, at du vil blive glad sammen med din hund.