5 lugte som din hund hader
Hundes lugtesans er mange gange kraftigere end vores. De kan opfange selv svage lugte og lugte, der er langt væk. For dem er det nemt at skelne mellem de lugte de kan lide eller ej. Læs med for at vide mere om hvilke lugte som din hund hader.
Mennesker og dyr er forskellige, så hvilke lugte vi kan lide er også meget forskellige. Mange mennesker kan godt lide duften af blomster, men det kan de fleste hunde ikke.
Lugte som din hund hader
Citrus er en af de lugte, som din hund hader
Du kan måske lide duften af citrus, fordi det giver en fornemmelse af renlighed. Det minder dig måske om duften af det rengøringsmiddel, du bruger i huset. Citrus er en populær duft, der sælger godt. Men de fleste hunde bryder sig ikke om det.
Så hvis har har en hund i hjemmet og ikke vil genere ham, så kan du overveje at skifte dit rengøringsmiddel ud. Tænk bare på hvor intens citrusduften er for dig, og gang det med 40. Det er sådan hunden føler det.
Duften er så stærk for din hund, at det kan skade deres næser og luftvejene.
På den anden side kan denne duft også hjælpe dig. Hvis du ønsker, at din hund stopper med at tisse et bestemt sted i huset, så læg en citronskal eller noget æterisk olie fra citronen på stedet, og dit problem er løst!
De fleste hunde bryder sig ikke om lugten af eddike
Hvis du kan lide at bruge eddike til at gøre huset rent med, anbefaler vi, at du finder noget andet i stedet for. Din hund kan ikke fordrage lugten. Igen kan du bruge midlet som forebyggelse mod at den tisser i et hjørne, for det er et naturligt produkt og vil ikke skade hunden.
Æblecidereddike er et helt andet produkt, og det kan dyrene godt lide.
Stærke chilier kan irritere din hunds næse
Chililer er nok en af de værste lugte for hunde. Hvis der er et sted i huset du gerne vil holde hunden væk fra, så læg nogle stærke chililer der. Bare sørg for de ligger så højt, at hunden ikke kan komme til dem.
Hvis de kommer for tæt på en chili kan det påvirke deres luftveje, deres næse begynder at klø og de kan begynde at nyse konstant. Så husk at vaske dine hænder grundigt, hvis du har rørt ved dem under din madlavning, og du nu gerne vil klappe din hund, fordi enhver kontakt med deres slimhinder vil give den en masse ubehag.
Ammoniak er en af de lugte som din hund hader
Hvis en hund kunne skrige, så ville den skrige højlydt over denne lugt, fordi den er yderst irriterende for ham. Ammoniak er en stærk kemisk forbindelse, som danner en stærk lugt, som vil få din hund til at stikke af lige med det samme.
Dette produkt vil få den næse til at klø, og han vil nyse konstant. Nogle folk siger, at ammoniak har en urin-lignende duft, hvorfor det kan give den modsatte effekt: Det vil få hunden til at markere sit territorium.
Mølkugler afgiver lugte som din hund hader
De mølkugler vi normalt putter i vores klædeskabe er voldsomt irriterende for vores hunde. Udover det så kan hunden også dø af at få dem i munden! Mølkugler er meget giftige. Selvom de kan virke små, så vil hunden få skader på leveren og nervesystemet.
Hvis du har hund og gerne vil have dine skabe og hylder til at dufte godt, så sæt ikke hundens liv i fare. Lav nogle små sækkeposer med lavendel eller tørrede blomster.
Vi kan altså sætte rengøringsmidler og parfumer på listen over de lugte som hunde hader. Det er ligegyldigt hvad de er for nogle, så vil hunden ikke bryde sig om lugten. Det bedste du kan gøre, er at holde hunden væk fra disse produkter i det hele taget.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.