Schæferhunde: En imponerende race

Vidste du, at schæferhunde er en ret “ny” race? De dukkede først op i slutningen af det 19. århundrede. Schæferhunde, der blev avlet til at vogte får, er særdeles trofaste, lydige og kærlige. Læs videre for at lære mere om denne spektakulære race.

Historien bag schæferhunde

En militærkaptajn ved navn Max von Stephanitz anses for at være “faren” til schæferhunde. De blev avlet for at beskytte og hyrde får. De fungerede som en slags “bodyguard”, og beskyttede dem mod ulveangreb.

I 1899 blev der dannet en forening ved navn Venner af Schæferhunde, som også markerede racens oprindelsesdato. Dengang udvalgte de meget præcist specifikke hunde, som havde brug for at forbedre racen, både mentalt og fysisk.

Den første, registrerede schæferhund hed “Jack”. Han var særdeles livlig med en grålig pels, og han lignede en ulv. Von Stephanitz sørgerede for, at schæferhundens efterkommere var arbejdshunde, og at de var ideelle til æraens landbrugssamfund.

Han forsøgte derefter at overtale regeringen til at gøre schæferhunde til en officiel race i politiet og militæret.

Schæferhunde udfører også andre opgaver, grundet deres intelligens, fysiske udholdenhed og pålidelighed. De kan også fungere som førehunde. Under Anden Verdenskrig brugte både det tyske militær og det tyske politi dem som sporhunde.

Schæferhundes fysiske egenskaber

Schæferhunde er medium til store hunde, og de har et robust udseende, en muskuløs krop og en kæbe, der er stærkere end de fleste. De har også en tendens til at have tre farvetyper: sort og brun, rødlig eller brun.

Voksne hanner vejer mellem 30 og 40 kg, og hunner vejer mellem 20 og 30 kg. De er som regel 65 cm og 55 cm høje. Deres forventede levetid er 13 år. 

Schæferhunde har hængende ører, men de “rejser sig”, når de er 3 måneder gamle. Hvis de ikke er helt oprejste på det tidspunkt (nogle schæferhunde har så store ører, at de ikke kan stå op af sig selv), så er der nogle ejere, der taper dem op for at hjælpe den naturlige proces på vej.

Deres øjne er brune, mandelformede og mellemstore. Hovedet er proportionalt med resten af kroppen. De har også en stor, typisk mørk snude.

Racen har en tyk pels i to lag. Det ydre lag er tykkere og vejrresistent, mens det indvendige lag er blødt og tæt, og det hjælper med at bibeholde varme. De fælder året rundt, men især i efteråret og foråret. De skal børstet let dagligt.

Når det kommer til arbejdsrelaterede egenskaber, så er schæferhunde kendt for at være vagthunde, politihunde, førehunde, kamphunde, sporhunde og hyrdehunde. Den dag i dag arbejder de stadig som hyrdehunde i USA og Storbritannien.

Hvis de ikke bliver vaccineret i tide, så kan de få hundesyge. De lider ofte af hofteledsdysplasi, når de bliver ældre. De kan også i mindre grad lide af von Willebrand-sygdom.

Personlighed og temperament

Schæferhunde og mennesket er blevet tætte gennem racens historie. Det giver mening, da de er beskyttende, lydige, defensive og pålidelige.

Desuden er der mange, der fremhæver deres intelligens og naturlige opførsel omkring børn i huset. Men schæferhunde er dog særdeles forsigtige over for fremmede, indtil de er sikre på, at deres ejer er okay med dem.

Mens de er meget loyale over for deres ejere, så har de ikke behov for at være sammen med dem hele dagen. De har dog brug for masser af plads, grundet deres størrelse og motionsbehov. Det er en yderst aktiv race. En stor have, hvor de kan løbe rundt og lege, er ideel for dem. De er det perfekte kæledyr for familier, par og singler.