Logo image
Logo image

Myten om kattes nysgerrighed

4 minutter
Disse dyr er ekstremt nysgerrige fra det tidspunkt, hvor de bliver født, takket være deres overlevelsesinstinkt. Selvom de blev gjort tamme for ikke så længe siden, så besidder de stadig deres jagtinstinkt.
Myten om kattes nysgerrighed
Francisco María García

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García

Sidste ændring: 22 december, 2022

Alle med et kæledyr vil sikkert være enig i det gamle ordsprog “nysgerrighed slog smedens kat ihjel.” Kattes nysgerrighed er et helt specielt særkende ved dette dyr.

Ved blot at vide, hvordan katte opfører sig ved visse lejligheder, kan du bedre forstå din kat og skabe et bedre liv for den fri for de mulige farer, den kan komme ud for i huset.

Kattes nysgerrighed er ikke en myte. Her kan du finde ud af, hvorfor de snuser rundt, som de gør, og hvordan dette træk nogle gange kan få sat en kats liv i fare.

Kattes nysgerrighed: Myte eller realitet?

Ved fødslen er killinger blinde og døve, men de begynder at kravle omkring, imens de snuser til alt. Når de er tre uger gamle, er killingerne så nysgerrige efter at lære omgivelserne at kende, at de bare pisker omkring. De vil ikke stoppe op bare et sekund, for de har travlt med at udforske, hvad der er om det næste hjørne.

En kats nysgerrighed kommer af dens stærke overlevelsesinstinkt, som den har arvet fra sine vilde forfædre. Tamme katte viser deres nysgerrighed på forskellige måder og mod visse genstande.

Denne mærkelige og lidt sjove adfærd skyldes dens impuls til at jage og en kats evne til at slippe væk fra rovdyr. Dette er noget, katten har udviklet gennem evolutionen.

Some figure

På trods af at være blevet et tamt dyr, så har katte ikke mistet deres jagtinstinkter. Det skyldes, at katte, modsat hunde, kun er blevet tamme for ikke så længe siden.

Dette jagtinstinkt forklarer, hvorfor killinger bruger dagen lang på at lede efter det næste hjørne, imens de forsigtigt holder øje med enhver bevægelse og fanger små dyr eller ting, som de slæber med hjem som et trofæ.

Hvordan kan en simpel papkasse være så underholdende for en kat? Forklaringen ligger i de naturlige forsvarsmekanismer, som deres vilde forfædre havde, når de var i fare.

Sikkerhed først

At finde et sikkert sted uden for rovdyrs syn er årsagen til, at katte er så tiltrukket af papkasser. Der er også et element af overraskelse; når de gemmer sig, kan de fange deres bytte uden, at offeret kan se dem.

Højder er en anden ting, som katte elsker. Fra høje steder har de et meget bedre udsyn over deres omgivelser. De kan nemt observere alting uden at blive forstyrret.

Some figure

Nogle gange kan din kat også skræmme dig, hvis de uden varsel springer op i dit skød. I naturen føler katten sig tryg ved at være i en position højt oppe, hvor de kan se ned og uventet springe på deres ofre.

Vores adfærd er en anden faktor, som trigger kattes nysgerrighed. Alle, som har en kat derhjemme, ved, hvordan det føles at være konstant observeret af dem; al menneskelig adfærd er værd at holde øje med og blive analyseret af dette dyr.

Der er mange katte, som begynder af efterligne menneskets adfærd, hvis det kan være nyttigt for dem. De kan for eksempel lære at åbne døre eller vinduer for at komme ud eller åbne køleskabet for at lede efter mad.

Problemerne med kattes nysgerrighed

For at katten kan få en sund opvækst, skal den have frihed til at udforske dens nysgerrighed. Hvis den ikke får lov til dette, kan den få nogle alvorlig problemer med sin adfærd, som vil påvirke dens sundhed.

Hvis man holder en kat isoleret og låst inde uden kontakt med verden udenfor eller mennesker, vil det medføre en masse mistro. Katte har brug for deres plads og uafhængighed.

Hvis de føler sig indelukkede, kan de udvikle en skadelig adfærd ved hele tiden at rengøre sig selv – hvilket kan skade huden og give bulimi – eller de kan finde på at spise for meget og blive overvægtige.

Andre adfærdsproblemer i relation til ikke at kunne udforske deres nysgerrighed er, at de kan blive aggressive og meget vedholdende markere deres territorium. I disse tilfælde vil katten efterlade sig sine duftspor overalt i huset.

På den anden side kan en kats nysgerrighed og angst være farligt både inde og uden for hjemmet. Af den grund er det nødvendigt at forsyne dem med det rigtige legetøj. Det skal kunne tilfredsstille deres nysgerrighed. Samtidig må man ikke udsætte dem for noget, hvor de kan komme til skade.

Katte er herlige at være sammen med. Men du skal forstå deres mærkelige adfærd. Dermed skal du give dem den nødvendige frihed til at lade dem udvikle sig efter deres helt egne instinkter.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.