Kohana katten, den hårløse kat fra Hawaii
Skrevet og kontrolleret af biolog Paloma de los Milagros
Kohana katten tilhører en race af “hårløse” katte. Men modsat de andre hårløse katteracer, skyldes det manglende hår hos dem fra en bestemt genetisk mutation. Der er derfra, kohana katten har sin gummiagtige rynkede hud. Det er ekstremt vigtigt at tage sig af dens øjne, fordi denne race er født uden øjenvipper.
Oprindelsen til kohana katten
De første dokumenterede beviser på en kohana kat var tilbage i 2002, men der hersker dog en masse løse teorier om deres oprindelse. En tidlig teori var, at de kommer fra en vild race af katte på Hawaii, hvor nogle havde undergået en genetisk mutation. De fleste hårløse katte har forandrede hårsække. Denne kat har simpelt hen ingen hårsække overhovedet.
Senere hen lavede folk en hypotese om, at det er sket, fordi de var en krydsning mellem den hårløse donsky sphynx og den canadiske sphynx. Andre folk mente, den bare var en gren af den canadiske sphynx. Til sidst viste DNA-test, at kohana katten har de samme genetiske mutationer som sphynx, men der er andre gener i spil også.
Men katten anses nu om dage som en ekstrem minoritet, fordi den har besvær med at reproducere sig selv. Der er nogle katteklubber og eksperter i taksonomi, genetik og zoologi, som ikke anser den for at være en ny race. Ifølge dem er det mutationer, der skaber nye hårløse katte cirka hver 15. år.
Kohana kattens karakteristika og pleje
Denne kat besidder en bred muskuløs krop. Takket være det manglende hår, er det let at spotte den, sammen med alle dens rynker. De kan veje alt mellem 3 – 7 kg. med bagpoter, der er meget længere end deres forpoter. Det giver dem en helt speciel, unik måde at gå på.
En kohana kat er normalt flødefarvet eller lyserød i farven på grund af dens nøgne hud. Der kan også være nogle, der er sorte og hvide.
Det er en intelligent, hengiven og energifyldt race, som betyder, at de skal have meget opmærksomhed. Den gode nyhed er, at du ikke skal bekymre dig om at få den børstet som alle andre katte skulle. Men du er dog nødt til at bade den! Dette er også godt for katten selv, fordi den ikke kommer til at spise nogle af sine egne hårbolde på denne måde.
Tandpleje er altid en stor del af det at holde en kat sund. Du må heller ikke glemme at tage dig af dens gummer. En ophobning af plak og andre bakterier kan føre til nogle alvorlige sygdomme. God hygiejne og dyrlæge-godkendt foder er den bedste måde at passe din kats mundhygiejne på.
Det er også afgørende at sikre sig, at dens øjne er sunde. Kohana katte har ingen øjenvipper, hvilket betyder, at de er mere sårbare overfor små partikler, som kan give den røde øjne. Den bedst måde at holde dens øjne sunde er at dyppe en klud i en saltopløsning og børste al skidt ud og andre partikler i deres øjne.
Fordelene ved denne race
Modsat de fleste andre katteracer er denne et godt valg, hvis du er allergisk overfor kat. Den allergi handler om kattens hår, og da denne ingen hår har, er du ikke nødt til at skulle skille dig af med den igen! Det, at den ikke har hår, afholder den også fra at kaste op efter at have slikket sig selv i timevis.
Desuden er den en ren indendørskat, som du ikke skal bekymre dig om vil få nogle sygdomme eller blive væk.
Kohana katte kan virke meget skrøbelige ved første øjekast, men hvis du giver den en god pleje, foder og hengivenhed, kan den leve sammen med dig i op til 17 år. Energisk hengiven adfærd er den bedste indikator på, hvordan den har det. Med andre ord, hvis den er glad, er den sund og rask!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- LosAnimales.org (2018). Kohana. Recuperado de https://www.losanimales.org/gatos/kohana/
- PetShopTop. Kohana kat, Hawaiian hairless. (S.f). Recuperado de http://petshoptop.ru/en/info/cats/breeds/kohana-kat-hawaiian-hairless-102
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.