Forskellene mellem malamute og siberian husky

Både malamute og siberian husky er klassificeret som nordiske hunde og bruges til at trække slæder, men der er forskelle på flere områder, som for eksempel deres oprindelse, størrelse, øjne, pels og personlighed.

Begge racer lever i de kolde egne, trækker slæder og kan godt minde lidt om ulve. Men der er en del forskelle mellem alaskan malamute og sibirian husky. I denne artikel vil du kunne lære mere om forskellene mellem dem.

Hvad er forskellene mellem alaskan malamute og sibirian husky?

Begge racer tilhører den 5. gruppe af nordiske slædehunde. Hvis du overvejer at anskaffe dig en af dem, skal du vide, at de kræver en god del træning hver dag, og at de ikke er gode til høje temperaturer.

Ved et hurtigt blik på dem vil du sikkert sige, at det er den samme race. Men der er adskillige forskelle mellem alaskan malamute og sibirian husky.

1. Oprindelse

Ud fra deres navne kan du sikkert allerede sige, hvor de kommer fra. Malamute stammer fra det vestlige Alaska hvor inuit stammen brugte dem i slutningen af det 19. århundrede. Da guldfeberen rasede i området, begyndte mange folk at anskaffe sig en malamute. Derfor er det en meget populær race i Canada og USA.

På den anden side kommer husky fra det kolde og øde Sibirien, takket være Tjuktere stammen. For dem var det at have en af disse ulvehunde som selskab forbundet med stor stolthed. De symboliserede styrke og magt.

2. Brug

Fra begyndelsen blev både alaskan malamute og siberian husky brugt til jagt og til at transportere mad, brænde og selv folk på slæder. Men snart fik huskyen andre opgaver. De blev brugt til at give varme og beskyttelse til kvinder og børn gennem de lange kolde vinternætter. Samtidig blev de brugt til at rejse over lange afstande på grund af deres fysiske udholdenhed.

3. Størrelsen

En af de afgørende forskelle mellem alaskan malamute og siberian husky er deres størrelse. Begge er store hunde, men malamuten er større og tungere. I gennemsnit kan malamuten blive op til 63 cm høj og veje 35 kilo. Huskyen bliver normalt ikke over 60 cm og 30 kilo.

4. Øjnene

Øjnene er uden tvivl en af de mest prominente forskelle mellem alaskan malamute og siberian husky. Huskyen har lyse øjne – blå eller grøn – og kan endda have lyse iriser også. Malamuten har altid mørke øjne, som enten er sorte eller brune.

5. Hovedet

Ved første øjekast har malamuten et større og mere firkantet hoved en huskyen. Men de har begge som regel hvide ansigter med mørke linjer, som får dem til at se ud som om, de bærer masker. Samtidig kan det se ud som om de bærer en hat eller en frakke over deres pande, som er mørkere end deres snuder.

Med hensyn til deres ører har malamuten mindre og bredere ører ved hovedet. Huskyens ører er længere. Begge har dog trekantformede ører, som er spidse.

6. Pelsen

En anden forskel mellem alaskan malamute og siberian husky er deres pels. Selv om begge racer har et dobbelt lag pels, kan deres farver variere (hvid, grå, brun, sort, rød.) Malamutens pels er længere og tykkere at røre ved, mens huskyens pels er meget blød og har en mellem længde.

7. Personlighed

Malamuten er meget lydig overfor alle i familien. Det bliver ikke følelsesmæssigt bundet til kun et medlem af familien, fordi den er vant til at leve i en flok og nyder at være sammen med andre folk og dyr. Racen er også kendt for at være nobel, loyal og hengiven. Hvis du træner disse hunde fra en tidlig alder, vil de aldrig nægte at udføre en ordre.

Huskeyen personlighed er venlig, rolig og opmærksom, udadvendt og kan lide at være sammen med andre hunde. Den kan dog blive aggressiv mod fremmede, eller hvis den er i ukendte omgivelser. Racen er meget intelligent, huslig og har brug for en masse fysisk og mental stimulation. Derfor er det en god ide, at tage dem med til agility.

Endelig adskiller alaskan malamute og siberian husky sig ikke meget på sundheden. Begge kan have en tendens til at lide af hoftedysplasi og øjenproblemer, såsom grå stær. Ingen af de to hunde kan lide varmen og kan let blive overvægtige, fordi de kommer til at spise for meget og træne for lidt.