Derfor skal du købe et gadekryds
Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García
Den 28. maj er gadekrydsenes dag. Hvis du har planer om at få hund, hvorfor så ikke købe et gadekryds? Gadekryds er lige så kærlige som renracede hunde, og mange af dem søger nyt hjem. De har svært ved at blive adopteret, fordi de ikke er lige så flotte at se på.
Blandingshundens dag og de protester og marcher der tager sted rundt omkring i verden på dagen, hjælper til med at vise folk på gaden hvor vigtigt det er at værdsætte forholdet med og kærligheden for hunden, ligegyldigt hvilken race de måtte være og viser hvorfor vi bør vælge en blandingshund.
Hvad er et gadekryds?
Et gadekryds er en hund, der ikke hører til en bestemt race. Ordet har ofte negative konnotationer. Mange kommer ofte til at tænke på syge eller aggresive gadehunde, når de hører udtrykket. Men gadekryds er ikke “dårligere” end racehunde.
Fordele og ulemper ved at købe et gadekryds
Der er en række fordele ved at købe et gadekryds i stedet for en racehund. Gadekryds rammes for eksempel ikke helt så ofte af medfødte sygdomme som racehunde. Det betyder selvfølgelig ikke, at de ikke kan blive syge.
På den anden side er det sværere at forudsige et gadekryds udseende, opførsel og temperament i voksenalderen. Det er nemmere med racehunde.
Når du vælger en racehund er det vigtig ikke kun at tænke på udseendet, men også overveje hvilket temperament og behov racen har. Sørg for, at du kan pleje den ordentligt.
Racehunde er ofte mere modtagelige overfor visse arvelige sygsomme. Det er en af de ting, du bør tænke over, før du vælger hvilken race, du vil have. Tænk på det, før du ser kuldet. Når du først ser de små hvalpe, er det nemt at blive forelsket.
Gadekryds er mindre modtagelige overfor sygdomme. De er venlige, kærlige, trofaste dyr, præcist ligesom de renracede hunde. Og de har mindst lige så meget brug for kærlighed.
Derfor skal du købe et gadekryds
Mange gadekryds er intelligente og lette at træne. De har ikke problemer med indavl, men har derimod ofte en sund blanding af diverse gener. Det betyder også, at hvert gadekryds er unik. Mange gadekryds er fysiskt udholdende og lever længere (nogle i over 20 år). Det er alle gode grunde til at købe et gadekryds.
Gadekryds er ofte er roligere og mere afbalancerede. Nogle udviser en roligere og bedre adfærd end racehunde. Det skyldes, at gadekryds ikke bliver indavlet, og at deres genpulje er større.
Nogle gadekryds bliver nødt til at leve på gaden. De udvikler nogle gange et overlevelsesinstinkt, som gives videre til fremtidige generationer. Et fænomen som ikke findes hos renracede hunde.
Mange har ikke et hjem, men bliver efterladt eller venter på at blive adopteret på et internat. Gadekryds er ikke altid ønskede, men de har lige så meget brug for et kærligt hjem og en kærlig familie som enhver anden hund. Hvorfor ikke tage sig af en hund, der virkelig har brug for dig?
Hvordan opstår en race?
Mange racehunde kommer fra gadekryds. Det er meget interessant at tænke på. Et eksempel er den populære race Sankt Bernhardshunden som, når man analyserer dens slægt nærmere, har blandet blod fra både Grand Danois og Pyreneerhunden. Grand Danoisen selv er en blanding mellem Mastiffen og den Irske Ulvehund, mens Pyreneerhunden stammer fra den Italienske hyrdehund og den Ungarnske hyrdehund Kuvasz, som også stammer fra andre racer.
Se derfor ikke ned på gadekryds, kun fordi de ikke er renracede.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.