Den ukrainske levkoy

Den ukrainske levkoy ligner et rumvæsen og dens ører er foldet fremad. Det er endnu en katterace på listen over fashionable hårløse katte.
Den ukrainske levkoy

Sidste ændring: 04 februar, 2019

Selvom der verden over findes utallige katte, nogle bliver omstrejfende, andre lever i internater, så udvikles der hele tiden nye racer. Hårløse katte er på mode og den ukrainske levkoy er en ny race, som er dukket op i begyndelsen af dette århundrede.

De har en meget særegen og imponerende fremtoning, men der er meget hengivne, tamme og intelligente. De er også ideelle huskatte og kan tilpasse sig små omgivelser.

En  kat fra det 21. århundrede

Hårløse katte, som har en meget tynd pels har nærmest været umulige at finde, men nu er de blevet meget populære. Mange af disse racer kommer fra Rusland eller fra regioner, der tidligere var en del af Sovjetunionen.

I tilfældet med den ukrainske levkoy krydsede opdrætteren Elena Birjukova donskoyen (se nedenfor) med den skotske fold. Således kom den første ukrainske levkoy til verden i 2004, en hårløs kat med ørerne foldet fremad takket være de skotske gener.

en donskoy kat

På trods af dens store popularitet har organisationer som World Cat Federation (WCF) og The International Cat Association (TICA) stadig ikke anerkendt denne race. Men den er blevet optaget i klubber for russiske og ukrainske katte.

Den ukrainske levkoy ligner et rumvæsen og dens ører er foldet fremad. Det er endnu en katterace på listen over fashionable hårløse katte.

Fysiske træk ved den ukrainske levkoy

Alle har deres egne præferencer, men det betyder ikke, at alle dyr ikke skal elskes og værdsættes. Selv om den ligner et rumvæsen, så vil du, hvis du ser nærmere efter, kunne se, at det er en elegant og muskuløs skønhed, selv om den har masser af rynker i dens tykke hud, især på maven, hovedet og nakken.

Udover dens mangel på hår og store fremadrettede ører så er dens fysiske træk:

  • Størrelse: Mellem.
  • Vægt: Mellem 4 og 6 kilo for hanner og mellem 3,5 og 5 kilo for hunner.
  • Højde: Mellem 20 og 25 cm for hanner og mellem 18 og 23 cm for hunner.
  • Farver: Grå, sort, hvid, brun.
  • Talje: Slank.
  • Ben: Lange og muskuløse.
  • Hoved: Flad og kileformet. Den har et kantet hoved med tydelige kindben. Nogle siger, at den mere ligner en hund.
  • Knurhår: Korte og let krøllede.
  • Øjne: Mandelformede og lyse farver.

En kat som tilpasser sig godt

Hvis du bor småt, vil den ukrainske levkoy være det perfekte kæledyr. Da den er meget rolig, kan den let tilpasse sig til små steder, hvor der ikke er meget plads til at lege.

Denne race er sød, social og udadvendt. Den vil gerne værdsætte sin ejer og følger ham/hende sikkert rundt i hele huset, hvad der også er en af grundene til, at folk siger, at den ligner en hund.

Det er et mentalt stærkt dyr, men den ukrainske levkoy kan ikke lide at være alene. Så hvis der ikke er nogle hjemme hele dagen, er det sikkert en god ide at vælge et andet kæledyr i stedet.

Speciel pasning af den ukrainske levkoy

Med en forventet levetid på mellem 9 og 15 år, har denne kat behov for speciel pleje på grund af dens mangel på pels. For at kunne holde en god kropstemperatur, skal den have masser af proteiner og en kalorierig diæt. Samtidig vil det ikke være en dårlig ide at give den en frakke på som på billedet nedenunder.

en ukrainsk levkoy med frakke

Ydermere er du nødt til at beskytte den mod kulde og undgå at den kommer i solen, som kan irritere og forbrænde dens hud. Tal med din dyrlæge om den bedste måde at passe den på, for de kan klart nok få problemer med huden.

Denne kat skal også bades en gang om måneden, mindst. Det skal den, fordi dens hud frigiver en beskyttende olie, som let opsamler skidt.

Hvis du er på udkig efter et hypoallergisk kæledyr, så er denne ikke løsningen, også selv om den næsten ikke har hår. Allergier opstår faktisk fra de døde celler på kattens overflade, ligesom deres spyt kan fremkalde det.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.