Logo image
Logo image

Find ud af, hvilke der er de bedste kæledyr til lejligheder

4 minutter
Ikke alle dyr finder sig i at leve på afgrænsede områder, og hvert dyr har sin egen personlighed og vaner. Du skal derfor vælge der rigtige kæledyr, hvis du bor i lejlighed.
Find ud af, hvilke der er de bedste kæledyr til lejligheder
Francisco María García

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García

Sidste ændring: 21 december, 2022

Ikke alle dyr egner sig til at bo i en lejlighed. De kan rode, overtræde reglerne i din boligforening eller begynde at reagere på, at de lever på for lidt plads. Der findes nogle ideelle hunderacer til at have i en lejlighed, og der er andre, som du bare ikke må prøve at få til at tilpasse sig livet på et lille område. Der findes værste og bedste kæledyr til lejligheder.

Det alvorlige ved denne sag er, at en masse mennesker ignorerer denne virkelighed. De begår den fejl at anskaffe sig et kæledyr udelukkende, fordi de elsker det, uden at tænke nærmere over alles ve og vel, samt hvad det er for et dyr.

Det er derfor, vi nu vil opstille en liste over de bedste kæledyr til lejligheder, samtidig med at vi ser nærmere på dem, som bestemt ikke egner sig til det.

Hunde, der ikke bør bo i en lejlighed

I teorien har menneskets bedste ven meget let ved at tilpasse sig til sine omgivelser. Men der er visse hunde, som ikke har så let ved at være på begrænset plads, på grund af deres sind, størrelse og adfærd.

Store hunde har en tendens til at være lidt mere voldsomme og kræver mere plads omkring sig. Ydermere er store hundes adfærd for det meste rettet mod beskyttelse af territoriet og mod at vise dominans.

Derfor er de store hunde ikke altid den bedste løsning til at leve sammen med andre hunde (alt afhængig af, hvordan de kommer ud af det med hinanden,) med små børn, for tæt på naboer eller på for lidt plads.

Nogle lande har bestemte restriktioner om visse hunderacer. Mange hundeejere ender med at bruge mundkurv på deres kæledyr, hvilket er meget ubehageligt for hunde.

Bedste kæledyr til lejligheder: Yorkshire terrier, maltesere og andre hunderacer

Some figure

Heldigvis er der nogle få hunderacer, der nemt tilpasser sig til at bo i en lejelighed. En race, der skiller sig ud her i denne kategori, er miniature pinscheren – en ret aktiv, men kontrollerbar hund, som har brug for at kunne leve i overskuelige områder.

De andre hunde, der er de bedste kæledyr til lejligheder, er maltesere, yorkshire terrier, puddelhunde, mops og shih tzu. Alle disse hunderacer har meget huslige personligheder, er ikke særlig besidderiske og kommer godt ud af det sammen med børn. Et af de mest vigtige aspekter ved disse hunde er, at de alle har korte ben.

Selv den engelske bulldog kan fungere fint, fordi den tager langsomme, små tunge skridt. Det samme gælder i et vist omfang for gravhunden. Alle disse racer er ideelle for folk, som bor i en lejlighed.

Katte: Det bedste kæledyr til lejligheder

Nogle hunderacer er ret glade for at være i en lejlighed. Men huskatte er som regel det helt perfekte valg her. De er forsigtige, nydelige dyr – og samtidig kan de finde ud af at bruge en kattebakke.

Modsat hunde skal katte ikke tages med ud på gåture. Har du en baggård eller en have, vil de rigtig gerne derud på eventyr, når de føler trang til at gå ud. Mange kan nemt have adskillige katte i deres hjem uden nogen former for problemer.

Derfor er skildpadder, hamster og fisk også et godt valg

Disse tre dyr har alle brug for deres eget økosystem for at kunne trives. Den kunstige plads, som du kan give dem, vil være overskuelig og kontrollerbar, ligesom disse tre dyr alle er.

Der er næsten ingen tilfælde, hvor det er en katastrofe, hvis en hamster eller en kanin kommer ud af sit bur. Skildpadder for eksempel kan krybe frit rundt i dit hus, hvor de ikke vil kunne komme rundt i alle afkroge i løbet af en dag, fordi de bevæger sig så langsomt.

Men du bør stadig være forsigtig, når du går rundt i dit hjem, så du ikke kommer til at træde på dem ved et uheld. Det eneste andet, som du skal sørge for, er naturligvis at fodre dem, gøre rent efter dem og nyde deres selskab.

Vær opmærksom på, at disse hunde ikke bør bo i en lejlighed

Det er ikke kun et spørgsmål om størrelse, men om deres natur. Hunderacer som pitbull og doberman kan være meget aggressive. Og hvis de angriber, kan skaden være uoprettelig for alle involverede. Indespærringen i en lille lejlighed kan få din hunds personlighed til at vise sig fra den dårlige side i disse tilfælde.

Some figure

Kategorien indeholder også terrier og den amerikanske staffordshire terrier. Disse hunde kan blive ret jaloux på deres ejere. Hvis de komme ind på afgrænsede områder, kan de uventet vende sig mod børn, voksne eller andre hunde.

I de fleste vestlige lande er det ejerne, der er ansvarlige for deres hunds voldelige handlinger. Bøder, aflivning af det involverede dyr og endda korte fængselsstraffe kan være konsekvensen.

Ikke alle dyr finder sig i at leve på afgrænsede områder, og hvert dyr har sin egen personlighed og vaner. Det vil hjælpe, hvis du træner med dit dyr, men ændringer i temperament kan ske på få sekunder. Det er således vigtigt at vælge en af de gode hunderacer, hvis du bor i lejlighed.

Billedkilde: Torne

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.