De ældste katteracer

Der er masser af vidnesbyrd på, at katte var kæledyr hos oldtidens egyptiske faraoer og at de blev tilbedt. Men der er også andre gamle racer i Asien og Europa. Læs videre i denne artikel for at lære mere om de ældste katteracer.

De ældste katteracer

Ved at lave nogle historiske søgninger kan man finde ret så interessant information om de ældste katteracer i historien. Ud over Egypten leder det os til Thailand, Tyrkiet, Burma, Japan og Norge. Nedenunder kan du se nogle af de ældste racer:

1. Egyptisk mau (1400 f. Kr.)

Selvom de nuværende katte blev spredt ud i Italien gennem det romerske imperium og derefter videre til Amerika så ligner mau (der betyder kat på oldtidens egyptisk) meget de figurer der kan se på udskæringerne i Kairo. De har en pels, som kan være svær at tage fejl af, lysebrun med mørke pletter, som kan variere i størrelse, og som ikke følger et bestemt mønster.

Deres forben er kortere end deres bagben, og deres fødder er små og fine. Deres hoveder er trekantede, og deres haler bliver tyndere mod toppen. De er meget intelligente og frie dyr, men kan også være venlige og hengivne. De kan ikke anbefales til børn, da de kan blive ret jaloux, territoriale og besidderiske over deres legetøj og ejere.

2. Korat (1350 f. Kr.)

Også kendt som “lykkekatten” kommer den fra Thailand. Men de er en gammel race, som kun lige for nylig har forladt Asien. Det første optegnede eksemplar stammer fra det 14. århundrede “katte-poesi bog,” men på det tidspunkt havde racen allerede været i kongedømmet i flere hundrede år.

Koratten er en naturlig og raceren kat, hvor mennesket ikke var indblandet i dens skabelse. Den har en kompakt og elegant krop, sølvblå pels, lange spidse ører, mandelformede øjne, en lang hale og kileformet ansigt. Den kan blive op til 16 år gammel og veje op til 5 kilo. De har en tendens til at være hengivne mod voksne og især mod børn.

3. Hellig birma (500 f. Kr.)

“Den hellige kat fra Burma”er en af de ældste katteracer. Dens oprindelse og fysiske træk er baseret på en legende: For mange hundrede år siden byggede folket i Jemer et tempel til en gudinde kaldet Tsun-Kyan-Kse. Præsten bad ofte ved siden af sin kat, Sinh. En nat brød tyve ind i templet og dræbte præsten.

Katten stillede sig derefter på præstens brystkasse og stirrede på statuen af gudinden. Pludselig blev kattens krop gylden, dens øjne blev blå og dens ben skiftede farve til en jordbrun kulør, bortset fra fødderne der forblev hvide, som gengiver dens renhed.

Den hellige birma er  meget venlig (den hader at være alene,) hengiven, legesyg, loyal, intelligent og rolig. Denne race kan minde om en mellemting mellem en perserkat og en siameserkat.

4. Tyrkisk van (fra romertiden)

Denne race kommer fra de bjergrige egne rundt om Van søen i Tyrkiet, og den er ikke særlig kendt udenfor landet. Folk har dog holdt den som kæledyr fra gammel tid, og de er for nylig blevet meget populære, fordi nogle af dem blev eksporteret til England i 1950’erne.

Dens vigtigste kendetegn er dens lange tykke pels, som gør den i stand til at overleve i temperaturer i 1600 meters højde. Dens bagben er længere end dens forben, den har en lang krop, og den tager tre år om at blive kønsmoden. De kan godt have lidt temperament, være forsigtige, aktive og legesyge. Det har intet problem med at være i vand.

5. Europæisk korthår (fra romertiden)

De har over tusind års rødder tilbage til Nordafrika, men de blev bragt til Europa af romerne som kæledyr. Man troede deres forfædre var junglekatten, og de har nogle vilde kattegener fra Asien.

De har en fast krop med en bred brystkasse, mellemstørrelse separerede ører, en kort snude og en tyk hale. De er sjældent syge og er også kendte for deres korte lyse to eller trefarvede pels. Andre gamle katteracer er den norske skovkat (oldtid,)  den japanske bobtail (11. årh.) siameseren (14. årh.) chartreaux (14. årh.) og den tyrkiske angora (15. århundrede.)