Sådan kan du bedst tjekke fuglens køn
Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García
Det kan være svært at tjekke fuglens køn. Selv dyrlæger med en eksperts øjne kan nogle gange ikke vide sig sikre på, hvordan de kan fastslå en fugls køn. De fleste fugle har ikke nogle tydelige kendetegn, der afslører deres køn. Og det sker ret ofte, at fugle, som man har givet pigenavne, senere viser sig at være af hankøn.
Laboratorietest: Den sikre metode
Da hunde og katte er de mest populære kæledyr, kan det være svært at finde en dyrlæge, som har specialiseret sig i fugle. Men hvis selv en specialist ikke er sikker på fuglens køn, kan man skride til den sikreste mulighed: En laboratorietest.
Der findes tre typer af analyser:
- Blodprøve: Dette er den mest almindelige test, men det kræver en dygtig professionel til at tage en blodprøve fra et dyrs ben, uden det gør ondt på den.
- Test af afføring: Det er meget mere enkelt at lave en test af afføringen, end hvis man skal tage en blodprøve. Men denne test har dog en lille ulempe: Den virker kun på voksne fugle.
- Analyse af fjer: Denne test er 100% præcis, ligesom de første to. Ulempen ved denne test er dog, at der ikke findes så mange laboratorier, der udfører den.
Observation for at tjekke fuglens køn
Nogle fugle har særlige kendetegn, der gør det lettere for en person at tjekke fuglens køn. Påfugle og haner er gode eksempler på dette.
Påfuglens lange farverige hale er designet til at tiltrække hunnerne, og på den måde skiller hannerne sig ud – også selv når deres fjer ikke er bredt ud. Hvad angår hanen, er det ikke bare dens kam, der afslører dens køn, men også dens kraftige stemme og sang vil fjerne enhver tvivl hos os.
For undulater, en af de mest populære fuglearter, vil deres farve lige over næbbet afsløre deres køn. Hos hannerne er den blå eller pink, mens den hos hunnerne er brun eller hvid. Hos papegøjer har hannerne også mere farvestrålende fjerdragt end hunnerne.
Kanariefugle og andre arter
Kanariefugle er en anden meget populær fugl at have som kæledyr. Hannerne hos kanariefugle er dem, som konstant synger i deres bure, fordi det er deres parringskald. Men det er dog ikke en sikker måde at fastslå en kanariefugls køn på. De hormonelle forandringer hos hunnerne i parringstiden kan også få dem til at synge en hel del.
Hos kanariefugle og andre arter kan deres generelle størrelse, ligesom størrelsen på visse kropsdele, være et tegn på deres køn. Ved at foretage et nærmere kig på disse aspekter, kan du være i stand til korrekt at tjekke fuglens køn.
Hannerne er slankere og mere atletiske, og de sidder fuldstændig ret op. Dimensionerne og formen på fuglens næb (den kan for eksempel være større og mere fremme) er også vigtige faktorer til at tjekke fuglens køn. Deres ben er også større og tættere sammen. Hunnerne derimod er mindre og har en mere rund form.
Et andet synligt tegn, som kan hjælpe dig med at fastslå en fugls køn, er at tjekke fuglens bagende. Området ved fuglens anus og på den nederste del af dens ryg kan have en lille forhøjning, men det gælder ikke altid. Hvis den har det, er det et tegn på, at fuglen sikkert er en han.
Du kan føle på området med dine fingre, hvis du ikke er sikker. Men det er ikke noget, man anbefaler, fordi det kan gøre ondt på fuglen.
Et spørgsmål om attitude
I de fleste tilfælde med fugle som kæledyr er der en tendens til, at hunnen er mere social sammen med ejeren. Hannerne derimod er mere reserverede og forsøger at gøre opmærksom på sig selv på alle tidspunkter.
Men hunnerne holder op med at være så tamme, når deres parringstid er ovre. Det sker også, når deres æg er klar til at blive udruget, hvor de gør sig klar til at beskytte deres unger. Så beskytter de deres rede med større ihærdighed end hannerne.
Når en fugls unger forlader reden, vender hunnerne tilbage til deres kærlige side. Noget lignende kan ske, hvis man flytter dem til et nyt bur.
Hvorfor er det så vigtigt at tjekke fuglens køn?
At tjekke fuglens køn spiller en afgørende rolle i pasningen og plejen af dem. Fugle af hankøn bør ikke dele bur, fordi de typisk vil være tilbøjelige til at dominere deres territorium. Hunnerne har derimod brug for beskyttelse i deres parringstid.
Billedkilde: Juan Tello
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.