Nyttige tips til at vælge en hundefrisør

Det er ikke altid nemt at vælge en hundefrisør til sin hund. Du ønsker helt sikkert at give din hund den bedste pleje og omsorg. Vi giver dig nogle tips her.
Nyttige tips til at vælge en hundefrisør
Francisco María García

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Du bør helt afgjort tage din hund med til en hundefrisør med jævne mellemrum. Det er ikke blot, fordi det vil holde den ren og smuk, men også fordi det vil sikre dens sundhed. Men det kan være sin sag at vælge en hundefrisør, du kan stole på. Så i dag vil vi give dig nogle tips til at vælge den rette hundefrisør.

Derfor er det vigtigt at tage din hund med til hundefrisør

Der er visse ting, der er vigtige, når du skal tage dig af en hund. Den skal ikke bare have foder af god kvalitet, men du bør også tage den med til dyrlægen til regelmæssige tjek, udover at give den en masse kærlighed og hengivenhed.

Udover alt dette så er det også vigtigt at tage sig af din hunds pels. Når det drejer sig om at få din hund klippet og plejet, gælder det om at finde et sted, hvor den kan føle sig sikker og tryg.

I modsætning til, hvad mange folk tænker, så har det mange fordele at få dens pels trimmet og klippet. Det kan for eksempel være:

  • Hygiejne: Normalt inkluderer en klipning også et bad. På den måde vil du få mindre hundehår i dit hus, og din hund vil være mere tilbøjelig til at forblive rask.
  • Sundhed: En hund, som jævnligt kommer til en hundefrisør, vil være mindre udsat for at få tæger, lopper og andre hudproblemer.
  • Komfort og afslappethed i det varme vand.
en hund får en grundig vask

Overvejelser ved at vælge en hundefrisør

Med disse fordele for din hunds pels er spørgsmålet nu, hvordan man vælger den rette hundefrisør. For at kunne vælge den rigtige hundefrisør skal du se på flere ting.

Først og fremmest skal du lede efter anbefalinger fra andre om stedet, som du tænker på at benytte. Ligesom når du udvælger de andre ting til din hund, såsom dyrlæge, er det vigtigt at finde en hundefrisør, som andre anbefaler. Det vil være en god begyndelse at indhente nogle baggrundsoplysninger og spørge i dit netværk om det.

For det andet er det godt at se på, hvordan faciliteterne er på stedet, inden du træffer dit valg. Læg mærke til, hvordan man bliver taget imod og især, hvordan dyrene bliver taget imod.

En hundefrisør skal vise interesse for hundens velvære

Et område, som virkelig skiller den ene hundefrisør ud fra de andre, har at gøre med den interesse, de viser din hund. Er de interesseret i at kende hundens navn? Hvordan hilser de på den? Det er også vigtigt, om de nu også får spurgt ind til hundens eventuelle sygdomme, om den har problemer med huden eller om der er produkter, den ikke kan tåle.

Det handler alt sammen om at lægge nøje mærke til de små detaljer sammen med det overordnede billede af stedet. Hvert dyr er forskellig og har deres egen personlighed og temperament. En god hundefrisør ved, at de skal være opmærksomme på disse ting for at kunne give dem den bedste oplevelse, så den får lyst til at komme igen.

Meninger på fora og sociale medier har også en betydning. De kan være med til at sikre dig, at det sted, du vælger, nu også er et trygt valg.

Det, der tæller mest, er, om du kan føle de ansattes begejstring ved at se dyrene. Hvis du kan mærke dette, vil både du og din hund med ro i sindet kunne komme ind til en god oplevelse.

Ordentlig behandling er nøglen, når man skal vælge en hundefrisør

Udover frisørens fremtræden er der andre variabler. Et andet punkt, du skal tage med i dine overvejelser, er, om de er forberedte på at tage sig af nervøse hunde. Mange hundefrisører har strategier til at tage sig af de nervøse kæledyr. De kan for eksempel spille afslappet musik eller give den massage for at få den til at slappe af (sammen med lidt nussen).

Dit dyrs nervøsitetsniveau kan have en stor indflydelse på besøget hos hundefrisøren. Tag din hund med på en gåtur inden for at få den til at slappe af og distrahere den lidt.

Hunden elsker at blive børstet

Når du skal vælge en hundefrisør, er tillid noget, som kun kommer sammen med ærlighed og oprigtighed. Hvis din hund for eksempel får et lille sår, fordi den flytter sig under klipningen, hvilket ikke er usædvanligt, så er det vigtigt, at frisøren fortæller det til dig. Ved at gøre dette demonstrerer frisøren bekymring og professionalisme.

Produkter til forskellige typer af pels

Langhårede racer har brug for anderledes typer af produkter end de korthårede hunde. Det er vigtigt, at frisøren anvender de rigtige produkter alt efter din hunds pels. Du må også gerne sikre dig, at alle produkterne hos hundefrisøren er af god kvalitet.

Certifikater

Et andet vigtigt punkt har at gøre med de rette certifikater. Dem, der arbejder med den slags, skal også have den rette uddannelse til at udføre det, som de laver.

Disse beviser sikrer dig, at dyrene ender i hænderne hos en, som rent faktisk har uddannet sig til jobbet. Ved at sikre dig, at hundefrisøren har disse beviser, kan du føle dig mere tryg ved, at de godt kan finde ud af at pleje din hund godt.

Billedkilde: Oswaldo Rubio


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.