Kolibriens fascinerende liv

Kolibriens fascinerende liv er noget mange er interesserede i. Den er kendt for sit lange næb. Den lever af nektar fra blomster, og dens vinger bevæger sig med en hastighed, der ikke kan opfattes af det menneskelige øje. Om vinteren trækker den til de varme egne og vender tilbage om foråret.

Denne lille kraftigt farvede fugl kan normalt ses i haver, hvor der er visse blomster med nektar, den kan spise. Den er kendt for sin hastighed i luften. D er ikke i stand til at se dens vinger bevæge sig! I denne artikel kan du lære mere om det fascinerende liv en kolibri har.

Kolibriens kendetegn

De bliver også kaldt “brummere” på grund af deres vinger, som bevæger sig med en hastighed, som får dem til at brumme. Denne fugl bruger sit lange næb til at stikke ned i blomsterne. De findes naturligt i Mellemamerika, men de kan findes over hele kontinentet. De foretrækker subtropiske regioner med en rig vegetation.

Der findes fem forskellige arter af kolibrier, som alle er af samme størrelse. De bliver maksimalt 25 cm. lange og vejer 11 gram. De har et langt næb og deres iøjnefaldende fjerdragt rummer adskillige farver som grøn og blå. De flyver med en vingeslag på 90 slag i sekundet. Disse fugle kan flyve i alle retninger – selv baglæns – og nektar er deres basisføde.

De har også en meget høj forbrænding og kan gå i en slags “dvaletilstand” i adskillige timer for at spare på energien. Kolibrier har intet problem med at flyve i stærk vind, og de kommunikerer ved at udstøde et meget karakteristisk pip.

Hvordan er livet for en kolibri?

Det er en af de mindste fugle på jorden, og den er ret sårbar i sit første leveår. Men overlever den de første 12 måneder, kan den leve i fire år uden besvær.

En kolibris liv er delt op i adskillige stadier, så lad os begynde med at tale om dens fødsel. Efter parringen skilles parret, og moren er ansvarlig for at bygge reden. De laver dem med en form som en kop, hvor de bruger kviste og stykker af træets bark, og de laver et hul,  der passer med halvdelen af deres lille krop.

De kan endda lave små puder, som de laver af edderkoppespind, de finder i nærheden, og de kan også kamuflere det med mos eller andre planter. Reden er på størrelse med en valnød: Seks cm. hæjt og cirka fire cm. i diameter. Den bruges kun til opbevaring og udklækning af æg, ikke til at sove i.

Hunnerne lægger op til tre æg per sæson, og de har en størrelse som en kaffebønne (dermed er de mindst i verden.) De ruger dem i 18 til 19 dage og forlader dem kun i nogle minutter for at spise, og så fødes ungerne.

På det her tidspunkt er de fuldstændig afhængig af deres mor. De har ingen fjer før de er otte dage gamle, og de er ikke i stand til at spise af sig selv. Derfor er deres mor nødt til at forlade reden for at lede efter små insekter, den kan gurgle op i deres små babynæb.

Kolibriens voksenliv

Efter tre ugers intensiv pasning kan ungerne ernære sig selv og forlader reden. Fra da af anser man dem allerede for at være voksne. De bruger en masse af deres tid på at spise! En kolibri kan konsumere en masse nektar på en dag, op til en tredjedel af dens kropsvægt.

Kolibrien er et dyr, der lever for sig selv, og de finder kun sammen med en partner under parringssæsonen, og det er ikke nødvendigvis den samme partner som i sidste sæson. Hannerne fortager sig nogle interessante bevægelser med deres vinger – nogle meget sjove manøvrer – for at tiltrække sig hunnernes opmærksomhed.

Kolibriens vinger giver en brummende lyd, når de bevæger sig, og de pipper også højere end normalt for at gøre opmærksom på sig selv.

En hun vil vælge en mage efter de bevægelser hannen foretager sig i luften. Hvis hun accepterer hannen, vil hun nærme sig ham, ellers vil hun fortsætte med at flyve videre i sin søgen efter en mere attraktiv partner. Hannerne har en tendens til at være ret territoriale med sit eget køn og kan parre sig med adskillige hunner indenfor grænserne af deres territorium.

Endelig skal du vide, at træk er en vigtig del af en kolibris liv. Om vinteren trækker den til mere varme egne, og om foråret vender den tilbage for at parre sig.