Logo image
Logo image

Kan de forskellige dyr fornemme tid?

4 minutter
Vi har stadig rigtig meget at lære, når det kommer til de forskellige dyrearters opfattelse af tid.
Kan de forskellige dyr fornemme tid?
Luz Eduviges Thomas-Romero

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero

Sidste ændring: 22 december, 2022

Kan dyr fornemme tid? Går den hurtigt eller langsomt for dem? Nogle studier antyder, at tiden ikke ligefrem flyver afsted, hvis du er en flue. Rent faktisk opfatter fluer tidens gang langsommere end vi mennesker, og fluen er endda et dyr, der er kendt for dens evne til langsomt at snige sig ind på andre.

Ifølge forskere er opfattelsen af tidens gang, blot endnu et aspekt af, hvordan forskellige arter har udviklet sig gennem evolution og overlevelse. Der er undersøgelser, der antyder, at tiden for en flue ser ud til at bevæge sig cirka syv gange langsommere, end den gør for os mennesker.

Mindre dyr med et hurtigt stofskifte, som for eksempel kolibrier, kan opfatte mere information i løbet af en tidsenhed, som for eksempel en time. Det betyder, at de generelt oplever en handling langsommere, end dyr med større kroppe og et langsommere stofskifte, hvilket inkluderer os mennesker.

Hvordan måler man, hvordan et dyr fornemmer tid?

Har du lagt mærker til, at alle tv-, computer-, telefon- og biografskærme flimrer? For det menneskelige øje, giver disse flimrende lys på skærmen, en illusion af vedvarende billeder. Dette skyldes de høje lysfrekvenser, skærmene fungerer ved hjælp af.

Den relative opfattelse af tid, som er unik for hver en dyreart, er blevet målt ved hjælp af denne metode. Dette kaldes også “kritisk frekvens”. Den kritiske frekvens er det punkt, hvor de forskellige lysglimt ser ud til at smelte sammen, i betragterens øjne.

Det er ved dette punkt, at den objektive intermitterende lyskilde, giver illusionen af et vedvarende billede på nethinden. Det er altså sådan, man kan måle, om et dyr kan fornemme tid.

Some figure

Menneskers fornemmelse af tid

Når vi ringer på en dør, opfatter vi mennesker en række af begivenheder, på samme tid. De kombinerer vores sanser ved hjælp af både lyd, syn og berøring. I virkeligheden strømmer information om disse forskellige tilstande, der kommer fra samme kilde, i forskellige baner inde i vores hjerne.

Disse informationer når rent faktisk ud til deres behandlingscentre i hjernen, på helt forskellige tidspunkter. Derfor er det rimeligt at antage, at hjernen altså parrer sensorisk og motorisk kontrol med en informations behandling. Således kan vi opfatte alt dette som “nu og her”.

Ifølge eksperter indenfor området, må det antages baseret på disse kendsgerninger, at forståelsen af disse forskellige sanseindtryk, der synes at forekomme på samme tid, kræver en behandlingsproces af den specifikke information, som er helt unik for den menneskelige hjerne.

Når det kommer til andre dyr, vil deres opfattelse af tidens gang, være påvirket af den måde, deres sansesystem behandler information om både position og hastighed.

Størrelsen spiller ind – kan et lille dyr fornemme tid som vi mennesker?

Fluer kan registrere et flimrende lys, der er op til fire gange hurtigere, end det vi mennesker kan. Det forklarer, hvorfor fluer er så dygtige til at undgå at blive mast.

Fluer opfatter vores tid, som hvis den foregik i langsom bevægelse. Det giver den tid nok til at flygte, når vi forsøger at ramme den. Tiden passerer dog naturligvis med præcis samme hastighed for de to.

Fluens øjne sender opdateringer til dens hjerne, meget oftere, end et menneskes øje gør. Dens mentale processer er derfor ligeledes meget hurtigere end vores. Forskning antyder yderligere, at jo mindre et dyr er og jo hurtigere dets stofskifte er, jo langsommere vil det dyr kunne fornemme tid i sammenligning med større dyr.

Some figure

Dyrene, der blev undersøgt som en del af forsøget, inkluderede mere end 30 forskellige arter. Heriblandt var forskellige gnavere, ål, firben, høns, duer, hunde, katte og tilmed læder-ryg skildpadder. Forskningen antyder, at opfattelsen af tid, hos en lang række arter, er direkte relateret til deres størrelse.

Undersøgelserne i studiet, fremhæver vigtigheden af at forstå, om dyr kan opfatte tid på forskellig vis. I naturen kan evnen til at opfatte tid på forskellig vis være forskellen mellem liv og død for det enkelte dyr.

Fordelene ved en hemmelig kommunikationsform

Overlevelsen for en organisme er tæt forbundet med at finde en niche, hvor den kan overleve, og ingen andre kan komme og overtage dens plads.

Det vides, at registreringen af lyde, giver nogle dyr mulighed for at høre mange forskellige toner, det menneskelige øre ikke kan opfange. Tilsvarende er det også muligt, at nogle dyre arter kan udnytte deres måde at opfatte tiden på, til deres fordel. 

For eksempel bruger mange arter, som for eksempel ildfluer og dyr, der bor dybt nede i vandet, blinkende lys til at kommunikere og signalere. Det er muligt, at større og langsommere rovdyrs arter slet ikke er i stand til at afkode disse lys signaler.

I de tilfælde, hvor rovdyrets visuelle sanser ikke er hurtige nok til at opfatte signalerne, giver denne visuelle kommunikationsform dyrene et hemmeligt sprog, kun de kan forstå.

Some figure

Kan dyr fornemme tid? Hvad har vi lært?

Vi har stadig rigtig meget at lære, når det kommer til de forskellige dyrearters opfattelse af tid. Denne type studier og forskning tyder på, at dyrenes opfattelse af tidens gang er et område, hvor dyr kan specialisere sig i høj grad og er meget lidt udforsket endnu.

Mere forskning er nødvendig for at forstå i detaljer, hvordan dyr bruger deres slowmotion evner. Det er muligt, at der er mange aspekter indenfor dyrelivet, der er helt usynlige for vores sanser som mennesker.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Healy, K., McNally, L., Ruxton, G. D., Cooper, N., & Jackson, A. L. (2013). Metabolic rate and body size are linked with perception of temporal information. Animal Behaviour, 86(4), 685-696.
  • Reas, E., (2014) Small Animals Live in a Slow-Motion World. Scientific American Mind 25: 4, doi:10.1038/scientificamericanmind0714-11a
  • Glazier DS. (2015). Is metabolic rate a universal ‘pacemaker’ for biological processes? Biol Rev Camb Philos Soc. 90(2):377-407. doi: 10.1111/brv
  • Bobrowicz, K., Osvath, M., (2019). Cognition in the Fast Lane: Ravens’ Gazes are Half as Short as Humans’ when Choosing Objects. Animal Behavior and Cognition. 6(2):81–97

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.