Øglefamilien: Karakteristika og spændende fakta

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García

Sidste ændring: 21 december, 2022

Det er let at skelne nogen af de mere end 4.000 arter, der hører til øglefamilien. Disse dyr tilhører familierne Gekkonidae og Lacertidae, og nogle af deres kendetegn kan variere ret meget.

Disse små krybdyr lever på alle verdens kontinenter undtagen Antarktis og kravler på alle slags overflader, i hjem og i det fri med deres typiske nervøse bevægelser.

Firben anses ofte for at være ret nuttede, og de er helt harmløse. Det er derfor, at nogle mennesker endda adopterer firben som kæledyr. De er dog undvigende og foretrækker at gemme sig i sprækker, buske eller sten frem for at have direkte kontakt med mennesker.

Øglefamilien: Taksonomi

Udtrykket øgle henviser til en type lille, aflangt krybdyr, der bevæger sig, som om det kravler. Øglefamilien udgør faktisk ikke en formel taksonomisk gruppe, hvilket betyder, at dette navn blot er dagligdags. Alligevel har de fleste af dem visse træk til fælles, hvilket gør det let at identificere dem med det blotte øje.

Øglernes vigtigste kendetegn

Øglen kan opnå en gennemsnitlig levetid på 10 år og måle op til 10 cm, halen ikke medregnet. Halen er længere end kroppen og kan i nogle tilfælde tredoble dens længde, som det er tilfældet med Psammodromus algirus. Desuden har de evnen til at smide deres hale, når de forsøger at flygte fra rovdyr.

Hvad angår huden, er den dækket af små skæl med en større mængde på ryggen end på bugen. Farverne og nuancerne spænder fra mørk og lysegrøn til brun.

Hanner og hunner kan skelnes, fordi førstnævnte har lysere farvetegninger, mens hunnerne har uigennemsigtige nuancer.

Hvad angår deres spisevaner, leder øgler efter alle slags små eller mellemstore insekter. Fra snegle til biller, alt er tiltalende for dette kødædende dyr. Dens store rovdyrinstinkt og dens evne til at tilpasse sig til næsten alle egne af planeten er noget, der skiller sig ud. På trods heraf er nogle arter planteædere.

Reproduktion i øglefamilien

En anden omstændighed, der gør det muligt for firbenet at sprede sig let over hele verden, er dets alsidige reproduktion. Det betyder, at de kan bruge en af følgende strategier:

• Æglægning: De lægger et vist antal æg, som udruges til udvikling af deres unger. De fleste arter har denne reproduktionsstrategi.
• Vivipari: Det betyder, at de føder levende unger fra deres livmoder (ligesom pattedyr). Kun få eksemplarer udviser denne tilstand, selv om en af de bedst kendte er skovfirbenet (Zootoca vivipara).
• Ovovivipari: Dette er en mellemting mellem de to foregående. Hunnerne producerer æg, som de holder i deres livmoder og frigiver dem, lige når de klækkes.

Disse krybdyr kan formere sig mellem en og tre gange om året. Ved hver begivenhed kan der tælles op til et dusin afkom. Jo større moderen er, jo større er antallet af unger.

Hunnerne har en tendens til at være flokagtige i rugningsperioden. De holder faktisk hinanden med selskab og venter ofte sammen på, at ungen skal fødes.

Firbenet, som er en ønskelig vært

Denne slags krybdyr bliver godt modtaget, hvor end de kommer frem. Grunden til dette er dens evne til at stabilisere økosystemerne ved at være et vigtigt led i fødekæden.

Firbenet er ansvarligt for at dræbe f.eks. de skadedyr, der plager verdens afgrøder, såsom snegle, græshopper og alle former for insekter, der findes på afgrøderne. I byområder forhindrer firbenet også, at myg, fluer, edderkopper, biller og forskellige orme spreder sig.

Firbenet i solen

Solbadning er en stor fornøjelse for dette vekselvarme dyr. Efter en lang søvn i sit skjulested søger den på varme dage kontakt med sollyset på sine skæl.

Denne solbadning giver øglen mulighed for tålmodigt at scanne hver eneste millimeter af området omkring den. Solen har en nærende eller energigivende virkning på firbenet, som venter på insekternes ankomst.

Firbenets tunge har fremragende sanseegenskaber, som sammen med dets synsfaglige skarphed giver det en fremragende evne til at jage. Firbenet kan tilbringe timer i hvile, hvor dets mave pulserer og resten af kroppen er ubevægelig.

Men disse timer i hvile er ikke spildt af dette lille krybdyr, da det konstant er på jagt. Når det har ladet op med solenergi, tager det af sted for at stille sin sult for hele vinteren.

Firbenets sprog

Firbenet har sit eget sprog. For at kommunikere med et andet medlem af sin art bruger den en række specifikke bevægelser og stillinger. Disse handlinger udføres for at forsvare territoriet mod fjendtlige angreb.

Hos nogle varianter af denne art kan skællene skifte farve, hvilket udtrykker dyrets humør. En anden måde, den manifesterer sig på, er ved at lade halen falde af, når den er skræmt af en trussel eller et rovdyr. Halen vifter og distraherer rovdyrene længe nok til, at den kan flygte. Inden for en uge vil halen være vokset ud igen.

De mest kendte dyr i øglefamilien

Selv om der findes så mange forskellige typer af disse små krybdyr, er visse arter mere kendte end andre. Følgende er blot nogle få af de mere kendte øgler:

• Den spanske Psammodromus (Psammodromus hispanicus).
• Drageøgle (Draco volans).
• Markfirben (Lacerta agilis).
• Spansk øgle (Podarcis hispanicus).
• Pigfodet firben (Acanthodactylus erythrurus).
• Gekko (Tarentola mauritanica).

Som vi har set, er øglefamilien en af de bedst tilpassede grupper. Hvis du finder en, bør du aldrig skade den. Hvis den virker i fare, skal du forsøge at placere den på et sikkert sted, du måtte finde, f.eks. et træ.