Sorte katte: Interessante myter

Sorte katte blev æret i det gamle Egypten og set som guder, og andre steder blev de brændt på bålet for at have relation til hekseri.

For nogle mennesker repræsenterer de uheld. Andre anser dem som det stik modsatte. Hvor kommer myterne om disse katte fra? Har det altid været noget kulturelt? I denne artikel kan du lære om myterne, der er forbundet med sorte katte.

Sorte katte: Fra respekt til had

Forholdet mellem mennesker og katte går langt tilbage. I det gamle Egypten blev katte, for eksempel, anset som gudernes budbringere. En af de primære guder, Bastet, lignede en kat og repræsenterede solen.

Faraoerne havde katte i alle farver som kæledyr. Kattene blev også begravet med dem for at beskytte faraoen mod ondskab, når de var på vej til livet efter døden.

I det victorianske England og Skotland troede folk, at hvis nygifte mødte en sort kat ved døren til deres nye hjem, symboliserede det et langt og lykkeligt ægteskab.

Søfolk prøvede altid at få en sort kat med ombord, da de blev anset for at bringe held. Deres koner ville også have en med hjem for at “være sikre på”, at deres mænd kom sikkert hjem fra havet.

Tidens sorte katte

Denne positive symbolisme ændrede sig dog med tiden, specielt i den europæiske middelalder. På det tidspunkt blev katte kædet sammen med hekse. Det blev de på grund af deres natteliv.

Specielt de sorte blev gjort til syndere, da ‘hekse’ også var klædt i sort. Nogle mennesker troede endda, at hekse forvandlede sig til sorte katte om natten for at jage og sprede ondskab.

Denne negativitet omkring katte er dog ikke noget nyt. I følge hebræisk og babylonsk tradition var katte onde og blev sat i bås med slanger. I Wales og Frankrig gik der også et sagn om Cath Palug. Det var en afskyelig kat, der plagede alle indbyggere på øen Anglesey, indtil Kong Arthur dræbte den.

Sorte katte og overtro

Folk frygtede øjenkontakt med sorte katte, fordi de troede, at de kunne fortrylle dem. Hvis nogen havde en sort kat, blev de anset som satanister eller forbundet med trolddom. Derfor blev både kat og ejer forfulgt, hvis de blev opdaget. Til tider blev de endda brændt på bålet.

I følge dokumenter fra det 13. århundrede, “alle, der byder en sort kat velkommen i deres hus, løber risikoen for at blive dømt for hekseri.” Den katolske kirke optrappede denne forfølgelse, og sankthansaften blev der brændt katte.

I byen Salem i USA blev sorte katte indfanget under den berømte “heksejagt”. Det gjorde de, fordi folk troede, at kvinder kunne forvandle sig til sorte katte og udføre ondskab om natten uden at blive genkendt, hvilket også fandt sted i Europa.

I 1881 i Frankrig, i det parisiske distrikt Montmartre, blev en kendt kabaret indviet og besøgt af berømte kunstnere, såsom Pablo Picasso. Stedets navn var “Den Sorte Kat” – Le Chat Noir på fransk. En reklameplakat for stedet er blevet verdenskendt.

De vedvarende myter om disse katte

Overtro har eksisteret i mange år. Folk har også troet, at sorte katte bar visse sygdomme med sig. Hvis en sort kat løber forbi dig ved fuldmåne, betyder det, at en epidemi er på vej. I Italien tror man, at hvis en kat hopper op i sengen til en syg person, vil personen dø kort tid efter.

Selvom mange idéer om sorte katte er gået tabt, findes der stadig negative tanker om dyret i dag. De er, for eksempel, ofte de sidste til at blive adopteret fra et kuld killinger. Folk foretrækker hvide, brune eller calico katte fremfor sorte med grønne eller gule øjne.

Der er også stadig mennesker, som tager tre skridt tilbage, når de ser en sort kat løbe forbi dem, for ikke at blive “ramt af en forbandelse”.

Der er dog også mange mennesker, som har navngivet deres forretning efter sorte katte. I Buenos Aires, Korfu og Nantes er der kaffebarer med det navn. Disse steder har været offentligt tilgængelige i flere år. Det er blot endnu en grund til ikke at tro, at disse vidunderlige dyr ikke er forbandede overhovedet!