Logo image
Logo image

Årsagen til, at katte spinder, samt effekten af det

3 minutter
Når en kat spinder, kan det have mange forskellige betydninger, men kender du også til dens helende effekt?
Årsagen til, at katte spinder, samt effekten af det
Sidste ændring: 05 august, 2019

Hvis der er noget, som gør katte unikke, så er det denne særlige lyd. Eksperter forsøger stadig at finde ud af, hvad det vil sige at spinde og hvordan katte kan lave denne lyd. Læs denne artikel for at finde ud af alt, som du altid gerne ville vide om, hvorfor katte spinder.

En svær lyd at definere

Hvordan definerer man egentlig ‘spinden’? Netdyredoktor definerer ordet som en “svagt vibrerende lyd” som en kat typisk laver, når den er glad eller tilfreds.

Eksperter har dog fundet ud af, at spinden ikke kun er et udtryk af glæde. Det kan også opstå i forbindelse med smerte eller lidelse, hvilket er noget, vi uddyber senere i artiklen.

Spinden er også blevet beskrevet som værende brummende, blødt og kontinuerligt. Det er ledsaget af en vibration, som du kan både se og føle på kattens krop. Ligeledes kan spinden tilpasse sig vejrtrækningen, og det kan virke som om, det bliver mere højlydt og intenst til tider.

Katte begynder med at spinde kun få dage efter fødslen. Denne lyd er vigtig for dem, når de skal kommunikere med deres mor. Kattemoren spinder også for at berolige sine killinger under fødslen og når de ammes.

Af flere grunde – såsom glæde og smerte – og på grund af mekanismer, som ikke er helt forståelige, så er kattens spinden fortsat noget, som vækker menneskets nysgerrighed. Samtidigt er spinden godt for det fysiske og mentale helbred for mennesker, som lever sammen med katte.

Some figure

Teorier om, hvorfor katte spinder

Eksperter forstår stadig ikke helt, hvordan katte kan spinde. I 60’erne blev en “hæmodynamisk” teori forslået. Denne teori siger, at spinden bliver produceret ved, at blod bevæger sig igennem posterior vena cava, hvilket er en større vene i kroppen.

Senere hen troede mennesker, at lyden kommer fra vibrationer i den bløde gane. I dag er en af de mest accepterede teorier den, at spinden skyldes en modulering af luftstrømmen, når strubehovedet spinder.

Teknisk set antages lyden at stamme fra en sammentrækning af larynxmusklerne. Der er en delvis og gentagen lukning af glottis. På grund af dette er der variationer i lufttrykket, som passerer gennem organet, hvilket frembringer den typiske vibration.

Membranets sammentrækninger, mens katten ånder, kunne forklare, hvorfor denne lyd er mere eller mindre kontinuerlig.

Hvorfor katte spinder

Men efter alt dette er det centrale spørgsmål stadig ubesvaret: Hvorfor spinder katte egentlig? Alt synes at tyde på, at det er et udtryk for, at katten er glad eller føler sig godt til pas – for eksempel som når vi kæler med den.

Katte spinder dog også, når de er bange, syge, har ondt eller befinder sig i en stressende situation. Folk har endda observeret, at katte spinder, når de er døende.

Some figure

Under alle omstændigheder ser det ud til, at kattens spinden spiller en rolle ved at berolige katten eller trøste den. Eksperter har bevist, at katte frigiver endorfiner, når de spinder. Disse stoffer er relaterede til behagelige situationer, og de er gode til at lindre smerte.

Ligeledes må vi ikke udelukke, at spinden kan have en helende effekt på katten. Katte spinder nemlig med en frekvens på mellem 25 og 150 Hz. Dette kan blandt andet bidrage til at øge knogletætheden, reparere sener og endda helbrede sår.

En ting, der er sikkert, er, at spinden ikke er en monoton lyd. Alt ser ud til at indikere, at katte spinder forskelligt, afhængigt af hvilken slags situation de er i.

Når spinden heler

Kattenes selvhelbredende mekanismer virker også til at påvirke katteejere. Der er flere undersøgelser, der kan bakke denne teori op.

For eksempel kan folk, der kæler dagligt med deres kat, opleve følgende fordele:

  • Lavere stressniveauer
  • Bedre sovemønstre
  • Færre hjerteproblemer
  • Bedre reguleret blodtryk
  • Forbedret immunforsvar
  • Overvinde infektioner hurtigere
  • Have lettere ved at hele skadede knogler, muskler og sener

Hvis du har en kat, er det derfor muligt, at du kan have færre besøg ved lægen end mennesker, som ikke har kat. Så slap af, kæl med din kat og nyd alle fordelene ved din kats helbredende spinden.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.