Hundes stedsans er noget særligt

Hvis din hund er god til at finde vej og har en veludviklet stedsans, er det ikke nogen tilfældighed.
Hundes stedsans er noget særligt
Francisco María García

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Udover deres avancerede sanser, påvirkes hundes stedsans meget af forholdet mellem ejeren og dyret. Dette hjælper dem til at finde vejen hjem igen.

Vi har stadig meget at lære om hundes stedsans. Gennem historien har der været opfundet mange historier om hundes evne til at finde hjem. Måske er det, fordi der mangler en logisk forklaring, men hundeeksperter har altid undret sig over dette fænomen.

Selvom der ikke findes nogen stensikker teori, har tekniske fremskridt og videnskaben gjort det muligt for os bedre at forstå hundes stedsans. Så her kan du læse om de vigtigste teorier om denne utrolige evne, som hunde har.

Stedsans hos andre arter

For bedre at forstå hundes stedsans, kan man kigge på andre dyrearter, som virkelig har gavn af denne evne. Et godt eksempel er fuglenes orienteringssans i luften. Det gør det muligt for dem at foretage meget lange træk, hvor de altid vender tilbage til deres oprindelige bestemmelsessted.

Forskerne har foretaget adskillige studier i mange forskellige dele af verden, for bedre at forstå hvordan fuglene orienterer sig. Mange eksperimenter gik ud på at slippe bestemte fugle fri tusindvis af kilometer fra deres “hjem”, for at observere deres adfærd.

Resultaterne viser altid, at efter nogle dage eller ugers rejse, så vender fuglene tilbage til deres udgangspunkt.

Nogle forsøg viser også, at fugle er i stand til at genfinde deres orientering, efter at have mistet stedsansen midlertidigt. Selv når de er faret vild, gør deres orienteringssans det muligt for dem at genfinde deres rute.

Fugle er også gode til at orientere sig

Hvordan forklarer man fuglenes fantastiske orienteringssans?

I øjeblikket arbejder den videnskabelige verden med to teorier, som sandsynligvis supplerer hinanden. Den første hævder, at fugle bruger der sanser til at orientere sig i tid og sted.

Fugle bruger deres øjne til at genkende bjerge, klipper eller jungler, som hjælper dem til at holde kursen. De bruger også deres høresans til at opfatte indtryk i landskaberne på deres lange træk. Det vil sige, de samler “signaler” som holder dem velorienterede, så de ved, når de er ankommet til deres destination.

Ifølge mange eksperter, har fugle en slags indre navigation. De ved, hvilken retning de skal følge, for at komme frem til deres destination, selv når de er nødt til at ændre retning. Dette kan også forklare, hvorfor en midlertidig distraktion eller forvirring ikke påvirker deres orienteringsevne.

Forskerne har også observeret, at trækfugle har et system i deres øjne, der minder meget om et magnetisk kompas. Deres nethinder er i stand til at polarisere det lys de opfanger. Dette giver dem et unikt navigationssystem.

Fuglene bruger solens bevægelse og stjernernes og månens position som en effektiv måde til at navigere. Dette hjælper dem til at udregne, hvordan de skal flyve for at nå deres destination.

Hvordan fungerer hundes stedsans?

Når det handler om hundes stedsans, så er der også to hovedteorier, som minder lidt om de ovennævnte.

Hundes stedsans illustreres af hund foran vej

Deres stærke sanser kan hjælpe dem til nemt at genkende deres område, og registrere selv små ændringer i det. Med deres gode evne til at høre, og højtudviklede lugtesans, kan de genkende kendetegn så vel som spor de kan følge for at finde hjem.

Molekylet kryptokrom 1 er blevet fundet i nethinden på hundes øjneDen findes også i øjnene hos trækfugle. Dette molekyle hænger sammen med magnetisk opfattelse. Når det findes i øjnene, kan dyrene orientere sig i tid og sted, via planetens magnetfelt.

Vigtigheden af følelsesmæssige bånd i forhold til hundes stedsans

Udover de ting vi allerede har nævnt, lægger forskerne også vægt på, hvor godt hunde reagerer på positiv bekræftelseDette gælder deres evne til at lære og huske adskillige opgaver, gennem et system med genkendelse og belønninger.

Men selvfølgelig drejer positiv bekræftelse i hundetræning sig ikke kun om godbidder eller belønninger; det handler om meget andet.

Grundstenene i denne metode er forbindelsen mellem den, der træner, og den, der trænes. Denne udveksling af oplevelser hjælper både ejeren og hunden under træningen.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.