Fordelene ved hævede hundeskåle - fakta eller fiktion?
Skrevet og kontrolleret af biolog Ana Díaz Maqueda
Hævede hundeskåle er det helt nye, men er de virkelig fordelagtige for vores kæledyr?
Du kan finde mange forskellige skåle til kæledyr på markedet disse dage. De kan være simple, designer eller specielt designet til langsomme spisere. Materialet kan også variere. Det kan være glas, træ, metal, plastik, ler, keramik osv. Men der er en type, vi begynder at se mere og mere af: Hævede hundeskåle.
Der er kæmpe kontroverser omkring, hvilken form for skål, der er bedst til din firbenede ven. Når alt kommer til alt, vil ejeren vælge den skål, han eller hun mener passer bedst til kæledyrets behov.
Når de står overfor dette dilemma, er der mange ejere, der går efter hævede hundeskåle. Men er det den bedste måde at fodre dit kæledyr på? Lad os finde ud af det!
Hvordan hunde spiser
Anatomisk set, er en hunds strubehoved og spiserør blevet designet til at virke, når hunden kigger ned mod jorden. Det er noget, alle hunderacer har til fælles med deres forfader, ulven (Canis lupus).
Hvis du tænker over den måde, hvorpå hunde som kæledyr og deres vilde slægtninge spiser, vil du bemærke, når de spiser deres bytte, der ligger på jorden, forbliver de naturligt stående og sænker deres hoved ned mod maden.
Det gør det muligt for dem at bruge de kraftfulde muskler i hovedet og nakken til at rive stykker af kødet af. Desuden, ved at holde deres hoved nedad, forbliver strubelåget lukket, hvilket forebygger, at der kommer mad ned i luftvejene.
Når en hund ikke vil spise og har brug for en sonde, skal hovedet faktisk holdes nedad, når man indsætter sonden, så den går direkte ned i spiserøret.
Er hævede hundeskåle gode for hunde?
Hævede hundeskåle er ikke nødvendigvis en dårlig løsning. Det er blot et spørgsmål om at sætte den i den rigtige højde, så din hund kan spise i en naturlig stilling.
Hvis skålen er placeret for højt, kan hunden ikke spise, som den burde. Det kan føre til et antal af helbredsproblemer, såsom tab af muskeltoning i hovedet og nakken, problemer med at synke, kvælning osv.
Hvad er den bedste måde at fodre din hund på?
Når du skal vælge en skål til dit kæledyr, er det vigtigt, at du tænker på dyrets individuelle behov. Den mad, du fodrer dit kæledyr med, og den måde, du fodrer det på, kan have en kæmpe indflydelse på dyrets adfærd, selvværd og selvkontrol.
Fodringstiden er den perfekte mulighed til at udvikle din hunds lugtesans og styrke Jeres bånd. For at gøre dette, er du først nødt til at sætte skålen til den ene side og tilbyde din hund mad på en sådan måde, at det giver den en reel udfordring.
Forsøg at opfordre dit kæledyr til at bruge mindst 40 minutter om dagen på at lave “næse-arbejde”. Der er et antal af måder, hvorpå du kan gøre dette. For eksempel, kan du tage et sæt plastikkopper og placere godbidder eller tørfoder i hver af dem. Stil dem op og lad din hund bruge sin næse og poter til at få fat i maden.
En anden mulighed er at skjule mad rundt omkring i dit hjem, din have og på din terrasse. Dit kæledyr vil være nødt til at løbe rundt for at finde maden, hvilket vil bidrage med mental og fysisk stimulering. Det er den bedste løsning for hunde, der bliver overanstrengt på gåture.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Penninck, D. G., Nyland, T. G., Fisher, P. E., & Kerr, L. Y. (1989). Ultrasonography of the normal canine gastrointestinal tract. Veterinary Radiology, 30(6), 272-276.
- Pratschke, K. M., Fitzpatrick, E., Campion, D., McAllister, H., & Bellenger, C. R. (2004). Topography of the gastro-oesophageal junction in the dog revisited: possible clinical implications. Research in veterinary science, 76(3), 171-177.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.