Er det rigtigt, at hunde ligner deres ejere?

Det er måske, fordi mange personer prøver at vælge en hund, der lader til at have en lignendene personlighed eller energiniveau, eller fordi hunde har en evne til at "imitere" deres ejere, men nogle personer siger, at mange hunde ligner deres ejere.
Er det rigtigt, at hunde ligner deres ejere?

Sidste ændring: 23 september, 2019

Har du nogensinde set nogen gå ned ad gaden med deres hund og tænkt: “De ser fuldstændig ens ud!” Måden de går på, deres stil og endda deres udseende er som spejlbilleder. Men er det rigtigt, at hunde ligner deres ejere? Læs med for at finde ud af det!

Ejere ligner deres hunde

Nogle går roligt, andre er som den tasmanske djævel. Der er også nogen, der sover en masse og andre, som elsker at motionere. Taler vi om hunde eller deres ejere? Vi taler faktisk om dem begge!

Personer, som har kæledyr derhjemme, ved, at vores kæledyr ofte har personlighed eller vaner, som de højst sandsynligt har fået fra deres ejere.

“De elsker at slikke sol,” “De kan ikke lide tordenvejr,” “De er en smule generte over for fremmede,” eller “De kan bare slet ikke sidde stille.” Dette er alle udsagn, folk siger om deres hund, men disse træk kan lige så vel handle om deres ejere.

Hvis du har flere hunde, vil du sikkert være enig i, at de er ligesom deres ejere. Din firbenede ven kan være stillesiddende eller aktiv, søvnig eller energisk, genert eller udadvendt, stortspisende eller mere tilbageholdende omkring mad, og listen fortsætter…

Hund sover i seng med ejer

Hvorfor sker det?

Men hvorfor? En teori siger, at mennesker instinktivt vælger deres kæledyr baseret på lighed. Det er derfor, du så ofte ser en rastløs hund med en nervøs ejer, eller en rolig ejer med et afslappet kæledyr.

Det er ikke noget, du indser, når du adopterer din nye bedste ven. Men der er helt sikkert bestemte “tendenser”, når det kommer til at vælge. Hvis du er mere stillesiddende, og godt kan lide vand, er det mere sandsynligt, at du vil vælge en retriever.

Eller hvis du godt kan lide at motionere og være aktiv, vil du måske ende med at vælge en dalmatiner eller en jack russell terrier.

Det samme gælder romantiske partnere. Du har større sandsynlighed for at blive tiltrukket af nogen med en lignende personlighed eller som i det mindste kan lide de samme ting. Måske er dette grunden til, at folk siger, at hunde ligner deres ejere på en fysisk, “æstetisk” måde: Langt eller kort hår/pels, størrelsen på deres næse, hoved, ansigt osv.

Hunde ligner deres ejere

En anden teori siger, at det ikke handler så meget om, at ejere vælger hunde, der er lig dem, men at hunde faktisk har evnen til at imitere personerne omkring dem. De gør det selvfølgelig mest med nogen, de ser som deres “leder” eller alfa.

Kvinde krammer hundehvalp og viser, at hunde ligner deres ejere i mange tilfælde

Det er en vigtig del af overlevelse at tilpasse sig til et miljø. Det er grunden til, at det ofte lader til, at hunde ligner deres ejere, som er personen, der fodrer dem og giver dem husly. Du bliver også nødt til at huske på, at hunde ser sig selv som lige, uanset forskellighed i art. Så de prøver at imitere deres ejer og bruger dem som rollemodeller.

Men hvad sker der med hunde, som bor hos en familie og så flytter hen til en anden? De er højst sandsynligt i stand til at ændre deres vaner og personlighed baseret på deres nye ejer. Selvom nogle dele af deres gamle personlighed vil sidde tilbage i deres hukommelse.

Du skal også overveje de forskellige vaner for det specifikke familiemedlem og ejer. Hvis du er aktiv og tager din hund med ud at gå hver dag, vil de sikkert ende med at “afspejle” dine vaner, selv hvis det er en mere stillesiddende race.

Hunde er heller ikke det eneste dyr, som kan efterligne menneskers attitude og personlighed. Delfiner, hvaler og aber lader også til at påtage sig nogle karaktertræk, når de færdes omkring mennesker. Katte gør på den anden side stort aldrig dette. Heller ikke selvom de bor under samme tag som deres menneskelige familie.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Elgier, Á. M., Fosacheca, S. E., Mustaca, A. E., & Bentosela, M. (2008). La relación entre los perros domésticos (canis familiaris) y sus dueños; efectos sobre el aprendizaje de una tarea comunicativa. In XV Jornadas de Investigación y Cuarto Encuentro de Investigadores en Psicología del Mercosur.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.