Logo image
Logo image

Rottens intelligens er større, end du tror!

4 minutter
Du kan lære en rotte mange tricks. En rotte har nemlig en større intelligens, end de fleste regner med.
Rottens intelligens er større, end du tror!
Sidste ændring: 25 september, 2019

Lær alt om rottens intelligens i denne artikel! Mus og rotter skræmmer rigtig mange mennesker og har et lidt dårligt ry, og intelligens er nok det sidste, du forbinder med en rotte. Men du kan faktisk træne den, og den vil blive et fint kæledyr, hvis du tager dig godt af den.

Rotten er nysgerrig af natur. Den har også en forbløffende hukommelse og kan lære ting meget hurtigt. Ikke nok med det, den kan også forstå komplekse koncepter, og når den først har lært at gøre noget, så vil den huske det resten af livet.

Kun når du til fulde har fattet, hvor stor rottens intelligens kan være, kan du begynde at påskønne den for, hvad den virkelig er. Hvis du holder denne lille gnaver sikkert og giver den mentale stimulation, den har behov for, så vil du kunne se, hvad vi mener.

Rottens intelligens: Hvordan er den så klog?

En rottes hjerne

Til at begynde med kan vi fortælle, at en rotte og et menneske har flere ligheder, end der er forskelligheder. Faktisk lider vi tit af de samme sygdomme på grund af vores ens fysiologi. Det er en af forklaringerne på, hvorfor forskere bruger rotten til forsøg med medicin.

Hvad hjernen angår, så er hjerneforskere ved at lære, at rottens hjerne faktisk også er ret meget lig vores. For eksempel er der utallige ligheder i den motoriske hjernebark hos en rotte og et menneske.

Utrolig nok vinder rotten på det punkt. Vores hjerner afhænger fuldstændig af visuel information, mens rotten kan bruge deres sensor-motorik fra deres knurhår.

De er glimrende elever

Rotten som kæledyr er legesyg og sød. Ligesom med en hund kan du lære din rotte tricks. Du kan endda lære den at reagere på sit eget navn!

Vi lyver ikke. En rotte kan lære at sidde, lede eller hoppe gennem en ring. Den kan også lære at komme, når du kalder på den, og lære, hvordan man går på line.

Some figure

Du kan også lære en rotte at løse hjernevridere, løbe genne labyrinter og lave en million andre tricks. Det er faktisk ret nemt at træne en, fordi den adlyder godt på madbaseret belønning. Du kan selvfølgelig finde tonvis af videoer online, der vil vise dig, hvordan du kan gøre det trin for trin.

Rottens intelligens giver muligheder for læring

I naturen er rottens overlevelse i høj grad afhængig af dens evne til at lære. Rotten er nødt til at kunne klare alle de udfordringer, naturen giver den. At finde føde og undgå at blive fanget er en svær opgave for dem.

Der er mange forsøg fra laboratorier, hvor forskere har formået at lære rotten at trykke på en knap for at få mad. Hvis den får mad hver fjerde gang, den trykker på den, vil den begynde at trykke ekstremt hurtigt på knappen flere gange for at få fat i det.

Desuden har lignende forsøg vist, at den kan lære at tænde og slukke lys uden at skulle have en belønning for det. Den gør det nok, fordi den kan lide forandringen. Nogle forskere mener, at dens belønning her er at have kontrollen over disse ting.

Rottens intelligens gør dem til små helte

Kombinationen af rottens ønske om at behage mennesker sammen med dens skarpe lugtesans og høresans gør det muligt at træne dem til at finde landminer og bomber.

Den kan også lære at undgå visse typer af rottegift. Faktisk kan den også lære at få en musefælde til at smække uden selv at blive fanget eller at befri sig selv eller en anden rotte fra fælden.

Rotten er et socialt væsen

Rotten er et utroligt socialt væsen. Den har et meget kompleks forhold til andre rotter, udvikler afhængighed og genkender de øvrige medlemmer af dens familie. I nogle tilfælde vil den også tage sig af de syge eller sårede familiemedlemmer i sin art.

Some figure

Rotten kan også le! Du kan se, at den er ved at gøre det, hvis den begynder at slibe sine tænder. Den kan også finde på det, hvis en anden rotte gør den en tjeneste, som den vil gengælde. Denne adfærd (kaldet direkte gensidighed) er en definerende karakteristik i dyreriget.

Rotten har et komplekst system til at kommunikere med, som involverer højfrekvente lyde, som de kommunikerer indbyrdes med. Det kan minde lidt om hundefløjter: Mennesket kan ikke høre dem. Den kan også udvikle afhængighed til et menneske, hvorfor de er så populære som kæledyr.

Den giver også efter for gruppepres

En anden interessant ting ved rottens intelligens er, at den giver efter for gruppepres, ligesom os. Hvis den er sammen med andre rotter, der spiser noget, som faktisk ikke smager godt, så vil de gøre, som de andre, og spise det alligevel.

Lige nu er forskerne ved at ændre på generne, for at få rotten til at blive klogere. Deres mål er at bruge disse rotter til at hjælpe os med at finde en behandling mod demens hos mennesker.

I øjeblikket er det svært at komme udenom, at rotten er så intelligent. Den har faktisk overlevet i så lang tid under de forhold, som de lever under, hvilket kun kan fortjene vores respekt.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Davis, H. (1996). Underestimating the rat’s intelligence. Cognitive brain research, 3(3-4), 291-298. https://doi.org/10.1016/0926-6410(96)00014-6
  • Whishaw, I. Q., & Wallace, D. G. (2003). On the origins of autobiographical memory. Behavioural Brain Research, 138(2), 113-119.
  • Perry, C., & Felsen, G. (2012). Rats can make relative perceptual judgments about sequential stimuli. Animal cognition, 15(4), 473-481.
  • Card, N. Reverse Engineering the Brain Beginning with the Motor Cortex. http://pitt.edu/~nsc15/Writing_Assignment_3_nsc15_R05.docx

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.