Logo image
Logo image

Kunne du tænke dig at have en rotte som kæledyr?

4 minutter
Rotten er både intelligent og velegnet som kæledyr.
Kunne du tænke dig at have en rotte som kæledyr?
Alejandro Rodríguez

Skrevet og kontrolleret af bioteknolog Alejandro Rodríguez

Sidste ændring: 22 december, 2022

Det kan lyde lidt skræmmende, men det er blevet mere og mere populært rundt om i verden at have en rotte som kæledyr. Ja, vi taler her om at have en rotte som kæledyr!

Disse gnavere forbinder vi ofte med en masse negative ting. Man er især bange for dem, fordi man frygter, de spreder sygdomme, og mange bliver forskrækket alene ved tanken om dem. Men det kan efterhånden ses i flere og flere hjem som kæledyr.

Måske har filmen, Ratatouille, noget at gøre med det. I hvert fald vil vi her i dag give dig noget information om dette lille, søde dyr, som måske vil overraske dig.

At have en rotte som kæledyr eller ikke at have en rotte som kæledyr, det er spørgsmålet

Først og fremmest er det helt klart ikke et spørgsmål, der bliver let at besvare. Der er mange faktorer at tage højde for, når man skal vælge et kæledyr. Det kan være personlige, økonomiske og sundhedsmæssige faktorer, og i det tilfælde, at du vil have en rotte som kæledyr, kan du også skrive den psykologiske faktor på listen.

Det kan være, fordi rotter har et dårligt ry, og folk forbinder dem med noget negativt og skadeligt i det hele taget. Det benævnes jo som skadedyr. Denne gnaver er måske det dyr, som de fleste mennesker tager afstand fra (bortset fra edderkopper).

Det kan alt sammen skyldes deres rolle historisk. For eksempel da pesten plagede Europa i det 14. århundrede, blev den i høj grad forbundet med rotter.

Det kan godt være, du ikke har hørt det endnu, men det viser sig faktisk ikke at være sandt. Faktisk har forskningen for nyligt fastslået, at det ikke var rotter. Det var i stedet en kombination af lopper, lus og en generel mangel på hygiejne, der var den virkelige årsag til, at en tredjedel af befolkningen døde.

Selvfølgelig ryster denne viden dig. Og hvis vi samtidig fortæller dig, at rotter som kæledyr ikke er noget nymodens, og det at have en rotte faktisk var højeste mode for nogle hundrede år siden?

Avlen af den tamme rotte

Some figure

De første optegnelser med hensyn til den tamme rotte daterer sig tilbage til det 18. århundrede I 70’erne blev der i England dannet en national forening for rotten. De var med til at fastlægge basis for avlen af rotten (Rattus norvegicus) som et kæledyr. I dag er rotten et fænomen, der er udbredt over hele kloden.

Et kæledyr med mange fordele

At holde en rotte som kæledyr betyder, at man har selskab af et meget intelligent dyr. Disse gnavere er sociale dyr, og de elsker også at lege. De er normalt ikke særlig aggressive. Faktisk overhovedet ikke. Det er det, som gør dem til det ideelle kæledyr for børn.

Desuden har rotten en høj intelligens og er nem at træne. Du kan lære dem et par simple tricks med en smule tålmodighed. Og selvfølgelig skal du overholde nogle retningslinjer for en ordentlig pasning af dit kæledyr.

Pasning og pleje af en rotte som kæledyr

Some figure

Hvis du beslutter dig for at anskaffe en rotte som kæledyr, er du nødt til at kende til et par ting med hensyn til dens pasning og pleje. En af de ting, som du bør vide, er, at disse dyr er flokdyr, og derfor kan du ikke kun nøjes med at have kun en. I stedet bør du i det mindste have to, der deles om pladsen.

Hvad angår buret, så skal du sørge for, at det er bredt nok til, at de kan føle sig tilpas. Hvis du har plads, så få fat i et bur, hvor de kan løbe rundt og bevæge sit frit. Der bør også være et sted, hvor de kan hvile sig og sove. Du tror det måske ikke, men rotter er faktisk meget renlige dyr. Du bør i hvert fald gøre det til en vane at gøre rent i deres bur en gang om ugen.

Du skal fodre dem med foder specielt udviklet til gnavere, da det indeholder alle de næringsstoffer, de har brug for. Men du kan supplere med andre ting, hvis du skulle få lyst til det. Det kan være stykker af skrællet frugt og grøntsager.

Den endelige beslutning er helt op til dig. Som du kan se, så er det at have en rotte som kæledyr slet ikke så unormalt, og det kan i høj grad give dig meget.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


Dean, K. R., Krauer, F., Walløe, L., Lingjærde, O. C., Bramanti, B., Stenseth, N. C., & Schmid, B. V. (2018). Human ectoparasites and the spread of plague in Europe during the Second Pandemic. Proceedings of the National Academy of Sciences115(6), 1304-1309.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.