Gnavere: Ville du kunne have en rotte som kæledyr?
For mange kan det være en svær beslutning at anskaffe sig en rotte og holde en rotte som kæledyr.
Dyrenes verden holder aldrig op med at forbløffe os. Flere og flere vælger at bo sammen med usædvanlige, eksotiske og endda farlige dyr. At holde en rotte som kæledyr kan afholde mange af dine venner fra at komme til dit hjem. Men stol på os, når vi siger, at det slet ikke er så dårlig en idé, som det ser ud til.
At holde en rotte som kæledyr
Beslutningen om at bringe en rotte ind i dit liv vil helt sikkert give mere end en debat med din familie og venner. Sandheden er dog, at mange af forbeholdene kommer af mangel på forståelse for disse søde dyr.
Hvordan er det at holde en rotte som kæledyr?
Disse hengivne gnavere er virkelig meget sociale. Så længe man passer godt på dem fra små, så vil de elske at være sammen med dig. Desuden er de så nemme at passe, så det virkelig ikke synes som et problem, sammenlignet med det at passe en hund.
Inden du nu går ud og anskaffer dig en rotte, er det vigtigt at huske, at de er mere lig en kat end en hund. Deres evne til at klatre og nå op på de mest utænkelige steder betyder, at du skal være forsigtig med, hvad du stiller på bordet.
Du bør også sikre dig en ekstra gang, at dine skabe til fødevarer er forsvarligt lukkede. De er ret snedige til at invitere sig selv til festmåltider…
Rotter er kloge dyr
Deres intelligens vil aldrig ophøre med at forbløffe dig. Deres evne til at lære er ikke så forskellig fra det, en kat eller en hund kan lære. Og de glemmer sjældent det, de har lært. Så længe du har masser af godbidder, vil de også være nemme at træne, og de er i stand til at lære rigtig mange tricks.
Modsat hamstere og kaniner, så er rotter intelligente nok til at lege og interagere med deres ejere og andre dyr. De kan samtidig være virkelig gode kæledyr for børn.
Samtidig er de sjældent aggressive og bider normalt ikke. Men du er nødt til at være lidt mere forsigtig, mens den er ung, for ligesom hvalpe og killinger kender den endnu ikke sin egen styrke og kan komme til at bide for hårdt ved et uheld.
Modsat andre dyr, så har de meget lettere ved at føle sig hjemme, hvis de får lov til at bo sammen med andre rotter, både hunner og hanner. Men du er nødt til at tage dine forholdsregler, hvis du ikke ønsker at få en koloni med hundredevis af babyrotter i dit hus.
Rottens fysiske udseende
En rottes mest bemærkelsesværdige og ofte mest upopulære karakteristika er dens lange hale. Halen er en meget vigtig del af en rottes krop. Den hjælper den med at holde balancen og regulere dens kropstemperatur.
Der findes masser af forskellige typer af rotter med forskellige pelse, farver og karakteristika. En af de mest populære rotter er den hårløse rotte. Disse dyr er så søde og nysgerrige, men du skal være påpasselig med at holde den rette temperatur.
Rottens adfærd
Rotter kan normalt leve i mellem 3 og 5 år. De bliver normalt mellem 20 og 30 cm lange (uden at regne halen med, som kan blive mellem 15 og 30 cm lang). Deres størrelse gør dem perfekt til små hjem. Men hvis du vil lade dem løbe frit rundt i huset, er det vigtigt, at du ved, at hannerne vil markere deres territorium.
Der er ikke rigtig nogen måde at undgå denne adfærd, men da den kun udleder en meget lille mængde urin. Så det er sjældent et stort problem.
Rotter er så intelligente, at de også kan opfatte dit humør. Ligesom hunde vil deres adfærd overfor dig ændre sig, hvis de kan mærke, at du er trist eller vred.
Ligesom alle andre gnavere er rotter aktive om natten, så du vil sikkert ikke se eller høre meget til dem, før det er blevet mørkt. Hvis du har deres bur i dit værelse, kan de godt holde dig vågen om natten. Derfor er det vigtigt, at du holder dem beskæftigede i løbet af dagen.
Rotter er søde dyr, som du vil falde for lige med det samme. Selvom de er nogle af de mest renlige og mest hengivne små dyr, så ser omgivelserne stadig på dem som noget dårligt. Du kan sagtens opleve, at folk stirrer på dig i forbløffelse, hvis du siger, at du holder rotter som kæledyr.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Muy Mascotas. Gregoria Caro. 2017
- muymascotas.es/actualidad/mundo-animal/fotos/la-rata-domestica-el-roedor-mas-inteligente-y-sociable/
Tienda animal. ¿Ratas de mascota?
- tiendanimal.es/articulos/ratas-de-mascota/
Hogarmanía. Las ratas como mascota: un animal sociable y cariñoso.
- hogarmania.com/mascotas/ratas-como-mascota.html
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.