Hvorfor får fugle ikke elektrisk stød, når de sidder på højspændingsledninger?

Børn bliver advaret om farerne ved elektricitet: “bid ikke i kabler”, “sæt ikke ting i stikkontakten med våde hænder”, “stik ikke fingrene i stikkontakterne”, “brug børnesikringer, så børnene ikke stikker fingrene i stikkontakterne” osv. Så når fugle ikke får elektrisk stød, når de sidder på højspændingsledninger, kan vi ikke lade være med at undre os.

Hvorfor vælger fuglene dette sted at sidde på? Hvis det var et menneske, der rørte ved det, ville det højst sandsynligt ende i en katastrofe. Hemmeligheden ligger i selve elektricitetens egenskaber, som du kan læse nedenfor.

Hvordan bevæger elektricitet sig gennem ledninger?

En elektrisk strøm er intet andet end elektroners bevægelse gennem et materiale. Den vej, som disse partikler tager, er altid den samme: De bevæger sig fra det punkt med det højeste elektriske potentiale til det laveste, som var det en dråbe i jorden.

Elektriske ledninger transporterer en enorm mængde elektrisk energi. Det er så meget, at den kan være dødelig, hvis den passerer gennem et organisk legeme.

I en ledning har den ene ende et højt potentiale og den anden et lavere. Dette skaber en “nem vej” for elektronerne. Desuden opfører den elektriske strøm sig (så at sige) ved at lede efter den letteste vej og den, der er mest befordrende for elektronernes bevægelse. Kobber gør ledningen meget lettere, og derfor bruges det til ledninger.

Hvis en genstand (eller et levende væsen) kommer i vejen for denne vej, skal den skabe en potentialeforskel, der er til gavn for elektronernes bevægelse, for at elektriciteten kan passere gennem dens krop. Med andre ord skal det tilbyde den elektriske strøm en alternativ vej, der er mere egnet end den, der allerede er etableret.

Hvorfor får fugle ikke elektrisk stød, når de lander på højspændingsledninger?

Fugle er ikke immune over for fysikkens love, men de får alligevel ikke elektrisk stød, når de lander på højspændingsledninger. Hvorfor? Det er muligt takket være det, vi forklarede i det foregående afsnit.

Hvis en fugl sætter sig på kablet, skal elektriciteten finde et optimalt potentiale for at krydse dens krop eller med andre ord forårsage en kortslutning.

Hvad sker der så? Når fuglens to ben hviler på ledningen, er de tæt på hinanden, og der er ingen potentialeforskel mellem dem. På den måde vil elektriciteten ikke finde en nem vej gennem dens krop og vil fortsætte med at følge sin vej langs ledningen.

Tænk på højspændingsledninger som værende lavet, så elektriciteten bevæger sig så hurtigt som muligt gennem dem. Organiske kroppe, som f.eks. fugles, er meget mere modstandsdygtige over for elektronernes passage end ledninger, så det er meget vanskeligt for dem at aflede den elektriske strøm mod dem.

Hvad sker der så med de tilfælde, hvor fugle bliver ramt af elektrisk stød på højspændingsledninger?

Du har helt sikkert set nyheder om fugle, der bliver ramt af elektrisk strøm og dør, når de lander på de samme højspændingsledninger. Denne modsigelse har også en forklaring. Hvis du lægger mærke til det, er de fleste af disse fugle rovfugle og store arter. Desuden løber de elektriske installationer ikke gennem et enkelt kabel, men flere.

Disse detaljer gør hele forskellen. En lille fugl kan ikke nå mere end ét kabel med sine ben. Men en stor rovfugl kan gribe fat i flere, hvis de ligger tæt på hinanden. De berører også en ledning og elmasten på samme tid.

Når dette sker, er betingelserne opfyldt for at skabe et differentialepotentiale mellem de 2 punkter (ledning-ledning eller ledning-mast). Elektriciteten vil derefter finde en let vej gennem fuglens krop. Det er sådan, mange rovfugle dør, som du vil læse nedenstående.

Foranstaltninger til at undgå disse ulykker

I nogle lande er forekomsten af disse ulykker foruroligende høj. I Spanien dræber højspændingsledninger f.eks. hvert år 33.000 rovfugle, hvoraf mange er beskyttede arter (f.eks. kejserørnen).

Når de store elselskaber drages til ansvar, bliver klagerne udvandet i et hav af bureaukrati og politik, så installationerne nogle gange ikke engang repareres.

Nogle gange falder de døde fugle ned på jorden i flammer og forårsager brande. I Soria (Spanien) har der været 30 skovbrande forårsaget af dette.

Borgernes indsats er mulig

Gennem pres fra forskellige organisationer har de fået myndighederne til at tilpasse en del af elkablerne for at sikre de fugle, der sidder på dem, og reparere de særligt farlige steder. Der er dog stadig meget arbejde at gøre.

Selv om disse foranstaltninger gennemføres, sker der fortsat dødsfald. Det kan ikke være tilladt, at dyrelivet dør som følge af installationer, der opfylder menneskers energibehov, og det er de virksomheder, der tjener på dem, der er hovedansvarlige for at finde en løsning.