Logo image
Logo image

Araen: En meget intelligent fugl

4 minutter
Foruden sit smukke udseende besidder araen også en forbløffende intelligens. Det er desværre en af de mest truede landfugle i verden.
Araen: En meget intelligent fugl
Luz Eduviges Thomas-Romero

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero

Sidste ændring: 21 december, 2022

Araen hører til familien af egentlige papegøjer (psittacidae), der inkluderer papegøjer, parakitter og kakaduer. Egentlige papegøjer er måske de mest karismatiske og populære fugle på planeten.

Deres karisma og den store kærlighed, de inspirerer i mennesker, handler primært om deres store ingelligens. Det er et velkendt faktum, at disse fugle er i stand til at løse problemer og lære ved at eksperimentere. Derudover er det fantastisk at vide, at de kan dele den viden, de har, med andre medlemmer af sin art.

Fysiske karaktertræk for araen

Fuglene, som hører til denne familie, er en gruppe af fugle, der er nemme at genkende på grund af deres umiskendelige næb formet som en klo. Deres fjer i forskellige farver får dem også til at skille sig ud blandt mængderne.

De er hovedsagligt grønne med forskellige farver af rød, gul, blå, lilla og brun. Deres klare farver hjælper dem uden tvivl med at gå i et med de blomster og løvtræer, som de lever blandt.

Andre karaktertræk, som kendetegner egentlige papegøjer, er deres vokalisering og evne til at imitere menneskers stemmer. Denne evne har gjort dem til meget populære kæledyr på grund af den empati og omsorg, de producerer.

I gruppen af egentlige papegøjer har de to tæer, der peger fremad, og to, der peger bagud. Dette kendetegn giver dem mulighed for at styre værktøjer på en måde, der minder om den, primater anvender.

Some figure

Biologi og adfærd

Araen har en langsom udvikling. Unge araer forlader generelt deres hjem, når de er omkring fire år gamle, hvilket er, når de når seksuel modenhed. I løbet af denne lange periode lægger deres forældre ikke flere æg. Deres adfærdsmønstre reflekterer vigtigheden af alt det, som unge araer skal lære fra deres forældre.

De bor derudover i komplekse sociale strukturer på op til 25 til 50 individer. Dette er en meget effektiv strategi, når det kommer til at beskytte sig selv fra fjender. De etablerer også monogame parforhold, der varer hele livet.

Araen har derudover et stort hoved i forhold til sin kropsvægt. Alle disse karaktertræk betyder, at disse fugle møder alle forudsætningerne, som svarer til udviklingen af kompleks kognition.

Araen kan leve i det fri i 40 til 50 år i gennemsnit. Dem, der lever i fangenskab under meget omsorgsfulde forhold, kan leve op til 70 år.

Farverig skønhed og intelligens

Papegøjer er altid blevet anset som primaterne hos fuglene. Forholdet mellem størrelsen på deres hjerne og deres krop kan tydeligvis sammenlignes med store aber.

Medlemmer af papegøjefamilien manifesterer ikke kun deres intelligens gennem deres evne til at lære at imitere lyde. Nogle arter, såsom keaen (Nestor notabilis) har også en glimrende evne, når det kommer til at anvende værktøjer på en måde, der minder om, hvad store menneskelignende pattedyr gør.

Some figure

Hvad siger videnskaben om araen og dens intelligens?

Der er på nuværende tidspunkt en forskningsgruppe, der udfører forskning i Loro Parque (papegøjepark) på Tenerife, SpanienGruppen studerer evoludionen af disse fugles komplekse kognition.

På nuværende tidspunkt bor der grønne araer (ara ambiguus), blåstrubede araer (ara glaucogularis), rødørede araer (ara rubrogenys) og blåhovedet dværgaraer (primolius couloni) i deres laboratorie.

Laboratoriet har udgivet en række komparative studier, hvor rapporten om deres økonomiske beslutningstagen skiller sig ud blandt dem.

Det er spændende at vide, at beslutningstagen referer til deres evne til at gennemtænke forskellige nyttige alternativer og vælge den, der tilbyder de største fordele.

Nogle gange kræver denne situation, at de ofrer deres lyst til øjeblikkelig tilfredsstillelse. Og denne evne bliver anset som kognitivt udfordrende. Det kræver ikke blot, at de hæmmer deres impulser, men også at de evaluerer forventede resulater for at kunne beslutte, om det er værd at vente.

Hvad består beslutningstagen hos araer af?

Eksperimenterne bestod af at give de fire arter af araer til opgave at udveksle mønter. Først trænede forskerne fuglene til at udveksle tre typer af mønter for foder af lav, mellem og høj værdi. De lærte alle at udveksle mønterne på en konsekvent måde i forhold til deres værdi.

Senere stod fuglene over for situationen med at skulle vælge mellem foder af lav værdi og en mønt, som de kunne udveksle med foder af bedre kvalitet. Under forsøgene var alle arterne i stand til at vælge økonomisk, men kun den store ara var i stand til at overgå de andre i en af de afgørende tests.

Prisen for at være en storslået fugl

Måske er det deres intelligens, der tiltrækker os til disse fantastiske fugleMen anvendelsen af disse fugle som kæledyr sammen med presset forårsaget af ødelæggelsen og udnyttelsen af deres naturlige levesteder har desværre gjort dem til en af de fuglearter, der er i stor risiko for udryddelse.

Næsten halvdelen af arterne af araer er faktisk allerede blevet udryddet. Araslægten har tretten anerkendte arter, hvoraf seks af dem allerede er udryddede. Specialister er enige om, at det ulovlige salg af disse fugle som kæledyr vil føre til forsvinden af hele slægten fra sit naturlige levested indenfor de næste ti år.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Pepperberg, I. M., & Funk, M. S. (1990). Object permanence in four species of psittacine birds: An African Grey parrot (Psittacus erithacus), an Illiger mini macaw (Ara maracana), a parakeet (Melopsittacus undulatus), and a cockatiel (Nymphicus hollandicus). Animal Learning & Behavior, 18(1), 97-108.
  • Krasheninnikova, A., Höner, F., O’Neill, L., Penna, E., & von Bayern, A. M. (2018). Economic decision-making in parrots. Scientific reports, 8(1), 1-10.
  • Emery, N. J. (2006). Cognitive ornithology: the evolution of avian intelligence. Philosophical Transactions of the Royal Society B: Biological Sciences, 361(1465), 23-43.
  • Linden, P. G. (1999). Teaching psittacine birds to learn. In Seminars in Avian and Exotic Pet Medicine (Vol. 8, No. 4, pp. 154-164). WB Saunders.
  • Gaycken, J., Picken, D. J., Pike, T. W., Burman, O. H., & Wilkinson, A. (2019). Mechanisms underlying string-pulling behaviour in green-winged macaws. Behaviour, 156(5-8), 619-631.

 

 


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.