Hvad laver en dyreetolog og hvorfor?

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero

Sidste ændring: 21 december, 2022

Hvad laver en dyreetolog, og hvorfor er det interessant for dig? Højst sandsynligt har du på et tidspunkt undret dig over, hvorfor du ikke kan forstå dit kæledyr og dets adfærd til tider. Det er netop her, at en dyreetolog kan hjælpe!

En dyreetolog er en specialist indenfor zoologi-området, der analyserer og forsøger at forstå og finde mening bag adfærden hos de forskellige dyrearter. Dette gør de ved at studere artens evolutionære grundlag og udviklingen i dyrets medfødte adfærd.

Det er dog også et job, der kan være meget mere end for eksempel at være forsker i f.eks. zoologisk have. Faktisk arbejder de ofte for regeringer og større virksomheder, indenfor mange forskellige erhverv. Det skal dog nævnes, at der generelt kræves en kandidatgrad, for at kunne arbejde indenfor dette område.

Hvad laver en dyreetolog?

Først og fremmest er det en dyreetologs job at undersøge de sociale interaktioner mellem dyrene, som for eksempel dyrets agressioner og parringsvaner.

Derudover studerer de også de forskellige måder, dyr kommunikerer på, både fysisk, kemisk og visuelt. For rigtig at kunne gå i dybden med deres forskning, arbejder de både i laboratoriet og gennem feltundersøgelser.

Det er næsten selvsagt, at det ikke er ualmindeligt, at de personer, der vælger at dedikere deres liv til dyreetologi, ofte interesserer sig meget for de beslægtede områder, såsom økologi og evolution.

De fleste jobs, der er tilgængelige indenfor området, kræver, at ansøgerne har en kandidatuddannelse, selvom der er nogle undtagelser, hvor du kan ansøge efter din bachelor.

At forstå dyrs adfærd er kritisk for at kunne bestemme, om individer vil reproducere sig og derved overleve. Dette beviser vigtigheden af etologi.

Hvad er grundlaget bag, hvad en dyreetolog laver?

Etologi har på samme tid både en evolutionær tilgang og en mere mekanistisk tilgang. Etologer undersøger dyr fra dette dobbelte perspektiv:

• Den ene side fokuserer på mekanismerne, der motiverer dyrene, og deres oplevelser, som forårsager forskellig adfærd, forstået som nære eller ummidelbare forklaringer for deres adfærd.
  • Denne tilgang reflekterer dyerenes liv som enkelte individer. De nære og umiddelbare forklaringer kan give svar på spørgsmål omkring en specifik adfærd.
• Det andet perspektiv omhandler det pres, der ligger bag naturlig selektion og de fylogenetiske faktorer, der forårsager udviklingen af dyrs adfærd, forstået som endelige eller afsluttende forklaringer.
  • Denne tilgang afspejler en arts evolutionsproces. Afsluttende forklaringer besvarer spørgsmål om, hvorfor en bestemt adfærd opstår. 

Disse to forskellige tilgange indenfor etologi komplementerer hinanden og hjælper dyreetologen med at opnå en dybere forståelse for dyrs opførsel og udvikling.

Hvilke aspekter af dyrs adfærd, arbejder en dyreetolog med?

Det overrasker nok ikke, at dyreetologi er et bredt område med mange undergrene. Nogle eksempler på de studier, der foretages, er:

• Forsvarsmekanismer
• Kommunikation mellem dyr
• Indlærings- og hukommelsesmekanismer
• Yngle-, parrings- og avlskarakteristika
• Migrationsvaner og krav til habitat
• Identifikation af gener, der påvirker opførsel
• Konkurrencedynamikker og samarbejde om ernæring og parring
• Anatomiske træk og funktionaliteter i hjernen, der påvirker dyreadfærd
• Karakterisering af, hvordan dyr er forskellige, i deres personlighed og sociale strukturer

Som det kan ses, er en dyreetolog ikke kun vigtig som en videnskabelig kilde. Deres arbejde har også mange praktiske egenskaber.

Derudover, er en forståelse af dyrs adfærd også vigtig i mange andre aktiviteter, hvor vi interagerer med andre dyrearter. For eksempel, når vi tager os af husdyr, konserverer undervandsarter eller landdyr eller forsøger at forbedre dyrevelfærden.

Konrad Lorenz er kendt som en af de vigtigste personer indenfor dyreetologi og området for dyreadfærd. Forskeren blev berømt for sin opdagelse af tilknytningsprincippet eller prægning, hvorved nogle arter danner et bånd mellem et nyfødt dyr og dets mor eller omsorgsperson.

Hvordan opstod forskning af dyreetologi?

Det anses, at det var det banebrydende arbejde foretaget af Konrad Lorenz og Niko Tinbergen i 1930’erne, der etablerede et teoretisk grundlig for at studere etologi.

Forskningen indenfor etologi, har uden tvivl haft indvirkning på så forskellige discipliner som genetik, antropologi, statsvidenskab og psykologi, for at nævne nogle eksempler.

Som forudsætning, mener dyreetologer, at et dyr bør studeres på basis af dets egne motivationer, og dermed ikke bør studeres i sammenligning med mennesker. Denne tilgang skyldes et ønske om at observere dyrets normale opførsel og i dets eget miljø, og altså ikke i forhold til os, mennesker.

Som et eksempel kan vi nævne Konrad Lorenz’ forsøg. Det er gået hen og blevet et klassisk eksempel indenfor området. Han formåede at erstatte modergæs i deres rolle, og observerede og registrerede hvordan “hans” kyllinger fulgte ham i en enkelt række, uanset hvor han gik hen.

Et andet velkendt eksperiment, foretaget af Niko Tingbergen, studerede, hvordan hættemåger bygger deres reder på jorden. Han forsøgte at forklare, hvorfor mødrene fjerner alle sporene af æggeskaller fra deres rede, efter en kylling er udklækket.

Hans hypotese var, at æggeskallen fjernes for at forhindre skader, sygdom eller mindske opmærksomhed fra forskellige rovfulge og rovdyr. Det fik han bekræftet ved hjælp af et feltforsøg. Det beviste, at det hvide på indersiden af skallerne, var synligt fra luften og derved tiltrak rovfugle.

Menneskearten og etologi

Forskningen indenfor menneskeetologi analyserer den evolutionære oprindelse for menneskelig adfærd og sammenligner også adfærd mellem forskellige kulturer.

Andre studier indenfor dyrs adfærd, der er baseret på psykologi, med fokus på ting som for eksempel indlært adfærd, undervisning af adfærd til dyr, anvendes senere til forskning indenfor menneskeetologi.