Den vestlige gorilla: Den største primat i verdenen

Vidste du, at mennesker deler 98% af deres DNA med gorillaer? Eller at den vestlige gorilla i øjeblikket er verdens største primat? Og du tror måske ikke på det, men disse dyr er planteædere! Lad os se nærmere på en af ​​de mest fascinerende arter i Afrika.

Gorillaer og mennesker

En af forskellene mellem os og gorillaer er, at gorillaerne går på fire ben og deres arme er længere end vores. Selvom de kan nå samme højde som et voksent menneske mellem 1.70 og 2 meter, er de meget tungere end mennesker. De kan veje op til 200 kilo.

Et anden ting, som adskiller mennesker fra gorillaer, er ansigtsstrukturen. Gorillaer har en fremtrædende kæbe. De er også planteædere og spiser frugt og blade. Deres forventede levetid er omkring 40 år. Ungerne lever kun hos deres mor, indtil de er omkring fire år gamle.

Gorillaer er opdelt i to arter: vestlig og østlig. Inden for disse grupper er der underarter. Den vestlige gorilla er opdelt i lavlandsgorillaer og Cross River gorillaer. Den østlige gorilla er opdelt i bjerg- og lavlandsgorillaer.

Den vestlige gorilla og dens egenskaber

Den vestlige gorilla er den mest almindelige indenfor gorilla-familien. Eksperter vurderer, at der er en befolkning på omkring 100.000 eksemplarer. De bruger det meste af dagen til at spise og hvile sig. Hver dag forbereder de deres “senge” med blade på trægrene eller på jorden. Hannerne sover mere generelt på jorden.

En gorillafamilie har flere medlemmer: en dominerende han (som kan spottes på grund af hans størrelse og sølvfarvning på ryggen), op til to underordnede hanner og flere hunner med unger. Deres område strækker sig fra 200 til 5.000 hektar, men de har ingen problemer med at dele pladsen med andre grupper.

Hanner når seksuel modenhed som 12-årige og hunnerne når de er 8 år gamle. Hunnerne har en menstruationscyklus på 28. dage og får kun ét barn pr. graviditet ca. hver femte år. Deres graviditet kan vare op til otte måneder, og når de føder, vejer underne omkring 2 kilo.

Du kan kende forskel på vestlige lavlandgorillaer og Cross River gorillaer baseret på deres placering. Lavlandsgorillaer beboer skovene og sletterne i Angola, Cameroun, Kongo, Gabon og Ækvatorialguinea.

Cross River gorillaen lever i de tropiske jungler mellem Nigeria og Cameroun. De adskiller sig fra lavlandgorillaer på formen af deres kranier og størrelsen af ​​deres tænder. Ud af alle gorillaer er dette den mest truede. Der er kun omkring 300 levende eksemplarer i naturen. De er meget sky og flygter ved det mindste tegn på fare eller menneskelig tilstedeværelse.

Den østlige gorillas egenskaber

Beringei gorillaen udgør den største del af gorillafamilien, og denne art er også opdelt i to underarter. Der er bjerggorillaen, som der kun er ca. 700 eksemplarer tilbage af. Derudover er der den østlige lavlandsgorilla, som er mere almindelig. Der findes omkring 16.000 i det fri.

Bjerggorillaen findes i det Central Afrika i Volcanoes National Park, Mgahinga og Virunga National Parks, og i Rwanda, Kongo og Uganda. Krig, jagt, tab af bosteder i naturen samt spredningen af menneskelige sygdomme er de største trusler mod denne art. De er i øjeblikket i en kritisk tilstand med fare for at uddø.

Bjerggorillaer har længere og mørkere hår end sine slægtninge. Dette skyldes, at de har tilpasset sig de områder de bor i, hvor temperaturen kan falde til 0 grader Celcius. Hver enkelt gorilla har en særegen næse, der er anderleder end de andres, og hannerne er højere og tungere end hunnerne.

På den anden side har Lavlandsgorillaerne en bredere torso. De har også en mere udtalt kæbe og længere tænder. Hannerne får også sølvfarvning på ryggen, når de når seksuel modenhed.

Disse gorillaer er planteædere, er på en enkelt dag i stand til at spise alle bladene på et helt træ. De spiser også frø, frugter, bambus og sommetider insekter. Den østlige lavlandsgorilla er fredelig, omgængelig og bor i grupper på op til 30 medlemmer. Der er altid en dominerende han og flere hunner.

Graviditet hos hungorillaer varer otte og en halv måned, og de kan kun have en baby pr. Graviditet. Ungen kryber efter ni måneder, føder på modermælk i det første år af dens liv, og starter med at gå omkring når den er 1,5 år gammel, hvilket er meget lig menneskebabyer!