Dyrs akklimatiseringskapacitet og hvordan det påvirker landmændendes valg

Lær mere om dyrs akklimatiseringskapacitet her. Dette praktiske eksempel vil hjælpe dig til at forstå, hvorfor dyr har behov for at akklimatisere.

En kvægrace fra Indien vil nemmere kunne tilpasse sig et varmt klima end racer fra det tempererede Europa. For at dyr kan trives, har de behov for at opnå, hvad der er kendt som termisk balance.

På grund af dette analyserer landmænd de klimatiske egenskaber i deres område og vælger derfor én race fremfor en anden. Et dyr, som ikke lider af varmestress er mere tilbøjelig til at forblive rask, hvilket er noget, som enhver ansvarlig landmand søger.

Dyrs akklimatiseringskapacitet

Baseret på deres termoregulerende kapacitet klassificeres hvirveldyr i to brede kategorier. Vi vil forklare nærmere nedenstående:

Poikilotermer, også kaldet vekselvarme dyr

Det er amfibier, reptiler og fisk, hvis kropstemperatur varierer og afhænger af de miljømæssige forhold. Kort sagt mangler disse dyr et termoreguleringssystem.

Homeotermer, også kaldet ensvarme dyr

De fleste landbrugsdyr falder ind under denne kategori, eftersom de har et effektivt termoreguleringssystem. Dette system er ret komplekst, især hos pattedyr, som har flere reguleringssystemer.

Nogle af disse mekanismer er fysiske såsom vasodilation eller sved, mens andre er kemiske, såsom hormonelle og fordøjelsesmæssige variationer.

Termoregulering: Produktion og spredning af kropsvarme

I varme miljøer bliver dyr nødt til at regulere deres temperatur og fjerne varme, både den varme, som produceres indefra, og den varme, som de får fra miljøet. Ellers ville deres temperatur stige ukontrolleret, og dette kan være dødeligt.

For at undgå dette må levende væsener opnå en termisk balance, hvilket betyder, at den varme, som produceres og spredes, skal være den samme. Et dyr producerer varme på forskellige måder:

• For det første, fordi de får den fra miljøet på grund af solens stråler eller høj udendørs temperatur.
• For det andet, fordi kroppen producerer varme gennem basalstofskifte, fordøjelse, muskelaktivitet og mange andre metaboliske processer.

Når den omgivende temperatur bliver højere end kropstemperaturen, begynder termoreguleringssystemet derfor at fejle. Et dyr, som ikke er akklimatiseret til miljøet, er ikke i stand til at klare dette.

Dyrs akklimatiseringskapacitet: Kvæg

Dyr optager energi fra solens stråler. I nogle tilfælde svarer dette til eller overstiger det energiforbrug, som basalstofskiftet producerer. Mange faktorer påvirker, hvordan kvæg optager denne varme.

For eksempel optager kvæg med mørk pels meget mere energi end kvæg med lys pels. Det er derfor, lyst og hvidt kvæg er bedst i varme og fugtige tropiske og subtropiske klimaer. Derimod er mørkt kvægbedre til  højere breddegrader, da temperaturen er lavere, og dyret har behov for at absorbere så meget varme som muligt.

Kvæg, som er tilpasset ørkenen, har en lysere pels på maven, såvel som længere lemmer. Dette gør, at kroppen beskyttes så meget som muligt fra varmen fra jorden.

Pelsens indvirkning på varmeoverførslen

Generelt set har køer to typer af hår:

• For det første er der kort hår, som består af primære hårsække med dertilhørende svedkirtler. De udskiller mere vand gennem sved og med den “overskydende” temperatur. Det er den pels, som typisk ses hos kvæg, der er akklimatiseret til varme klimaer.
• For det andet er der langt, uldent hår, som primært består af primære og sekundære hårsække med færre eller mindre svedkirtler. Dette ses typisk hos kontinentale dyr. Denne pels skaber et isolerende lag mellem huden og det ydre miljø, så det kan absorbere fugt og opretholde temperaturen. Det er ideelt til kolde klimaer og dødeligt i varme klimaer.

Koens størrelse og struktur

Dyr, som er akklimatiseret til varme klimaer, har meget tyndere kroppe med større afstand mellem manke og brystben, samt en mave, som er mere hævet over jorden. Denne struktur tilpasser sig nemmere varme temperaturer, fordi den har en større kropsoverfladeareal. Dermed er det lettere for dyret at komme af med varmen.

Dyrs akklimatiseringskapacitet og hvordan det påvirker landmændenes valg

Takket være den tilgængelige information ved vi, at en landmand, der tænker fremad, må tage mange faktorer i betragtning, når det kommer til at vælge kvæg baseret på deres geografiske lokation.

Kort sagt påvirker størrelsen på kvæget, dets opbygning, længden på håret samt dets farve dets termogulerende evner. Kun et dyr, som er i stand til at opnå termisk balance, vil overleve i ekstreme klimaer.