Anvendelsen af etologi på bondegårdsdyr

4 minutter

Ved at forstå en adfærd, som dyr ville udvise, hvis vi ikke var til stede, hjælper det os med at forstå, hvad deres behov er. Derfor vil vi tale om anvendelsen af etologi på bondegårdsdyr.

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González

Sidste ændring: 21 december, 2022

Anvendelsen af etologi på bondegårdsdyr kan være meget nyttig til at dække alle dyrenes adfærdsmæssige behov. Etologi er den videnskab, som studerer dyrs adfærd fra et biologisk, men også fra et psykologisk udgangspunkt.

Det betyder, at denne gren analyserer de mest enkle adfærdsmønstre såvel som de mest komplekse. Det er lige fra musklernes reflekser, når de udsættes for stimuli, til den tendens, som visse fugle har for at migrere, selv når de lever i fangenskab.

Hvordan kan det bruges? I denne artikel vil vi se nærmere på det mest vigtige.

Vigtigheden af anvendt etologi i dyreproduktion

Siden forhistoriske tider har det været klart, at viden om dyrs adfærd har haft stor værdi i forhold til menneskets overlevelse. I løbet af tiden er anvendelsen af etologi blevet mere sofistikeret og anses nu for at være endnu en faktor i dyreproduktion. Faktisk kan gårde med dyr optimere deres produktion ved at forbedre dyrenes velfærd takket være etologi.

Det er muligt at anvende etologi inden for alle områder på en gård, fra designet af faciliteter til håndtering og transport. Men først og fremmest er det interessant at bruge, når det handler om fodring og avl.

Anvendelse af etologi på bondegårdsdyr i forhold til fodring

En god bondemand ved, at det ikke kun er vigtigt at dække en malkekos næringsbehov. Det er også vigtigt at tage højde for artens karakteristika, når det kommer til fodring. For eksempel kan et fårs forbrug af græs ved middagstid være halvdelen af det, som en ko ville forbruge i samme indhegning.

Døgnrytme og næringsbehov kan også påvirke artens spiseadfærd. Dyr foretrækker ofte højt græs frem for kort græs, da det giver dem mere energi. Hvis de får deres foder i et trug i stedet for på marken, foretrækker de mere robust foder fremfor fint. Det er af energimæssige årsager.

Om morgenen æder drøvtyggere flere bælgfrugter, mens de senere på dagen foretrækker græs.

Et dyrs alder kan også påvirke dens spiseadfærd. For eksempel har det vist sig, at kalve, som får mælkeerstatning, spiser bedre, når de er i grupper. Det skyldes, at dyr har det mere behageligt, når de kan se på og lytte til deres diende venner.

Som det sidste spiller sociale faktorer inden for flokken også en rolle. Social status bestemmer, hvorvidt et dyr vil blive forstyrret, når det spiser, eller det vil have fortrinsret til adgang til foder.

Anvendelsen af etologi på bondegårdsdyr i forhold til reproduktion

Adskillige faktorer påvirker dyrets reproduktive adfærd, inklusive alder, race, kost eller stress, for ikke at nævne tilstedeværelsen af en anden og mere dominerende han eller hun i flokken. Vi ser uden tvivl de mest betydningsfulde påvirkninger med sensorisk stimulation, samt ændringer i miljøet.

Betydningen af de fem sanser

Reproduktiv aktivitet er ikke konstant i løbet af et dyrs liv, men kræver modning og stimulation. Det meste af dyrets adfærd i denne periode afhænger af dets hormoner, samt den sensoriske opfattelse af det levende væsen. Derudover påvirker adskillige faktorer dets udvikling, startende med de endokrine mekanismer.

Reproduktiv respons hænger nøje sammen med lugt. Det olfaktoriske system opfanger feromoner, som det modsatte køn producerer, og aktiverer dyrets reproduktive instinkt.

Derfor vil enhver menneskelig indblanding, som påvirker feromonproduktionen – for eksempel kan antibiotika påvirke koens vaginale flora – have en negativ effekt på reproduktion.

Undersøgelser har vist, at hopper, som udsættes for falsk auditiv og olfaktorisk stimuli, ikke producerer den samme respons, som når de er i nærheden af en hingst.

Syn og dagslys påvirker også reproduktiv adfærd. Nogle dyr udviser en præference for perioder med mange dagtimer i den varme sæson, som tilfældet er med hesten. Andre arter har en større reproduktiv aktivitet, når dagene er korte, som f.eks får og geder.

Som det sidste har auditiv stimulation også stor betydning. Dette er vigtigt for nogle arter, såsom svin, hvor man har set positiv reproduktiv respons til visse lyde. På den anden side ved vi, at auditiv stimulation spiller en afgørende rolle for båndet mellem mor og afkom.

Reproduktion og miljømæssige forhold

Temperatur påvirker reproduktiv adfærd. Observationer har vist hos køer og får, at ankomsten af en uventet kold periode, mindsker forekomsten af dyr, der går i brunst. Et andet eksempel er i de tilfælde, hvor hanner, hvis libido er hæmmet af sommervarmen grundet besvær med at komme af med kropsvarmen.

På samme tid er det vigtigt at overveje, at parringsperioden afhænger af miljømæssige forhold. For eksempel har bondemænd observeret underlige resultater hos engelske får, som er blevet sendt til Afrika. Ikke alle er i stand til at ændre deres reproduktive rytme til den, som er på den sydlige halvkugle, eller ihvertfald ikke lige med det samme.

Kampen mod dyresygdomme er fuld af fejl og mangler, men vi ved alle, at helbred afhænger af mental, fysisk og følelsesmæssig trivsel. Ved at kende et dyrs etologiske behov og anvende etologi på bondegårdsdyr kan man give det en mere tilpasset pleje og derfor nedsætte forekomsten af visse sygdomme.