Beskrivelse og levested for piskeskorpionen

Svøbeskorpioner er en orden af spindlere, der er alment kendt som piskeskorpioner. Disse leddyr minder om en skorpion, men kan ikke stikke. Deres dagligdags navn, piskeskorpionen, kommer fra det substans, de udskiller – en syrlig, eddikelignende duft.

Piskeskorpioner lever i tropiske og subtropiske områder. De lever under sten, i træstammer og andre steder, hvor luftfugtigheden er høj nok.

Piskeskorpionen: Udseende

Piskeskorpioner er leddyr i klassen af spindlere og minder ret meget om de almindelige skorpioner, når man ser dem med det blotte øje. Hvis man ser nærmere efter, vil man dog se, at der er mange forskelle. For det første har piskeskorpionen ikke nogen brod af nogen art.

Disse spindlere er mellem to og tyve centimeter lange – afhængig af arten – og deres kroppe opdeles i to områder: Cephalothorax og maven. De er enten rødbrune eller mørkere.

• Cephalothorax svarer til hoved og overkrop, som sidder sammen. Piskeskorpioner har et par simple øjne og en gruppe af laterale øjne, som er fotoreceptor strukturer, der er til stede hos mange dyr og fungerer som primitive øjne. Disse dyr har også klosakse og pedipalper.

• Mavedelen består af 12 segmenter, der indebærer deres kønsorganer, åndedrætskirtler, anus og åbningerne i analkirtlerne på begge sider. Gennem disse kirtler udskiller de et substans med en eddikelignende lugt. De har en lang flerartikuleret flagellum i enden af kroppen, og det er karakteristisk for piskeskorpioner.

Levested for piskeskorpioner

Piskeskorpioner lever på områder med høj luftfugtighed såsom tropiske og subtropiske områder. De bliver i huler, som de selv graver, eller i træstammer, sten og andre naturlige steder i løbet af dagen.

Spisevaner og reproduktion hos piskeskorpionen

Det er rovdyr, som spiser insekter, orme, kakerlakker, fårekyllinger og endda andre spindlere såsom skorpioner og edderkopper i nogle tilfælde. Deres kost i fangenskab er baseret på små fårekyllinger, kakerlakker, melorme og andre insekter.

Reproduktion minder om den hos almindelige skorpioner. Hannerne er mere slanke end hunnerne, og man kan skelne dem fra hinanden på segmenterne på deres mave.

Efter en danselignende parring udskiller hannen en spermatofor, som hunnen opbevarer i sin spermatheca. Hunnen graver derefter en hule, hvor hun gemmer sig og beskytter sine afkom.

Når der er befrugtning, udvikler ægget sig i en struktur, som hænger fra hunnens mave. Der udklækkes omkring 15 til 20 unger fra æggene, som moderen vil bære på sin ryg, når de når nymfestadiet, indtil den næste hamskifte, hvor de vil være selvstændige.

Hvor stammer navnet fra?

Det er harmløse dyr, fordi substanset, som de udskiller, er harmløst for mennesker. Det er en væske, der mest består af eddikesyre, vand og caprinsyre.

Dets funktion er både offensivt og defensivt. Piskeskorpionen udskiller det mod deres bytte for at kunne svække dem og fange dem nemmere med deres pedipalper. De kan rette strålen af syre mod deres offer med deres pecidel – det segment, der forbinder cephalothorax med mavedelen.

En piskeskorpion i fangenskab

Disse leddyr bliver også avlet og holdt i fangenskab i terrarier, der er tilpasset til luftfugtigheden og temperaturen, de har brug for.

De anbefalede terrarier til piskeskorpioner skal være 30 kubikcentimeter med et underlag, som giver mulighed for at grave huler, såsom kokosfiber, og en glat væg, som de ikke kan klatre på.

For at reproducere omstændighederne for deres naturlige levested har dette dyr brug for et miljø med høj luftfugtighed. God belysning er ikke nødvendigt, eftersom det er natteaktive dyr, og temperaturen skal være over 20 grader.

Disse dyr lever alene og mødes kun i parringssæsonen, så man skal ikke have to i samme terrarie. De er generelt ret aktive, men kan gå ind i en doven tilstand i sæsonen, hvor de skifter ham. Hav i baghovedet, at den korrekte luftfugtighed er meget vigtig for denne proces.