Anti gø halsbånd: Alt, du skal vide
Anti gø halsbånd er en mulig løsning, hvis du har en larmende hund, men de er ikke nødvendigvis den bedste løsning…
Hunde anses som en af de mest loyale og noble kæledyr. Men på trods af alle deres fantastiske kvaliteter, er der også nogle ting ved dem, der kan være meget irriterende. Du kan sikkert godt gætte en af dem: Deres gøen. Kæledyrsmarkedet er kommet med en løsning: Anti gø halsbånd. Vi fortæller dig alt, der er at vide om dem, i denne artikel.
Anti gø halsbånd: Hvad er det?
Anti gø halsbånd er en anordning, der forhindrer hunde i at gø. Sådan her virker de. Ligesom andre halsbånd sætter du dem om halsen på din hund. Forskellen er dog, at disse halsbånd har en modtager indbygget, som kan opfange bevægelser i hundens hals. Afhængigt af typen af halsbånd, gør det noget bestemt ved din hund.
Men du skal huske på, at halsen er en af de mest sarte dele af en hunds krop. Den potentielle sundhedsrisiko kan blive meget alvorlig.
Typer af anti gø halsbånd
Der findes flere forskellige typer af anti gø halsbånd, men disse er de mest almindelige:
Spray
Anti gø spray halsbånd sættes om hundens hals. Når den gør, opfanger modtageren det og sender et signal. Signalet aktiverer derefter en spray, der sidder under hundens snude. Det overrasker hunden, så den reagerer med fire forskellige sanser: Syns-, lugte-, føle- og høresansen.
Flere studier er nået til den konklusion, at ved 28 % af tilfældene, kan disse halsbånd delvist udrydde gøen. I 70 % af tilfældene stopper de gøen helt. Det er det mindst skadelige anti gø halsbånd, der findes.
Det har ingen direkte effekt på din hunds krop, da det kun sprayer en uskadelig væske. En spray med citron vil blot genere din hund uden overhovedet at skade den.
Stød
Et stødhalsbånd minder på mange punkter om et spray halsbånd, bortset fra at det involverer din hunds følesans. Når din hund gør, udsender halsbåndet et lille elektrisk stød, der fungerer som straf for den givne adfærd.
Hvis du vælger dette halsbånd, skal du have et med justerbart stødniveau. Hunde har forskellige sanser, ligesom mennesker.
Stødet er ofte automatisk indstillet og varierer alt efter styrken og frekvensen af din hunds gøen. Derfor skal det kunne justeres. Det er også bedst ikke at have halsbåndet på hunden hele tiden, da stødet kan skade huden.
Begrænsninger
Alle anti gø halsbånd har deres begrænsninger i forhold til effektivitet. Det egentlige mål bør være at finde årsagen til din hunds gøen. Se det som et symptom. Med halsbåndet vil du stoppe gøen, men ikke finde roden til problemet.
Nogle hunde kan eksempelvis stoppe med at gø, men i stedet begynde at ødelægge ting, tisse, hvor de ikke må, eller endda skade sig selv.
Identificering af årsagen til gøen
Før du træffer beslutningen om at anvende et halsbånd eller ej, bør du prøve at finde ud af, hvorfor din hund gør. De kan faktisk gøre det af mange årsager og følelser: Glæde, spænding, bekymring osv.
Når de gør, har det altid et slags budskab. Nogle eksperter ser det som “en måde at tackle stress og kedsomhed”.
Hvis du gerne vil vide præcist, hvad der får din hund til at gø, kommer der her en liste over potentielle årsager:
- Kedsomhed: En hund kan gø for at tiltrække selskab som en reaktion på at være alene.
- Syn: Hvis de bliver interesserede i folk, hunde eller andre dyr, der kommer forbi, kan din hund finde på at gø for at kommunikere med dem. Det kan også være en måde at udvise frustration på.
- Lyde: Din hund opfanger en masse lyde i gennem dagen, og den reagerer på dem på forskellige måder. Hvis det er lyder af en dør, der åbnes, hvor ejeren kommer ind, kan hunden gø af glæde.
- Opmærksomhed: Hunden vil måske gerne have din opmærksomhed, og at gø er den bedste måde at få det på.
- Tvangshandlinger: Det er muligt, at din hun gør, når den er utilpas, eller fordi det bare er blevet en vane.
- Frygt: Nogle hunde bliver bange, når de er alene, og de gør for at blive mere rolige.
En anden mulighed er, at din hund bare kommunikerer med dig og for at udtrykke sig selv.
Konklusion, der bør læses, før man vælger et anti gø halsbånd
Der er specielt én konklusion, du skal tage med dig, ud fra hvad vi har snakket om. Anti gø systemet er ikke nødvendigvis en positiv ting for din hund, og det kan potentielt få negative konsekvenser. Der findes mange andre terapier og alternativer, du kan undersøge for at løse problemet.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Desachy, F. (2009). Mi perro ladra mucho ¡Hay solución! (S. A. (10 de septiembre de 2009) DE VECCHI EDICIONES, Ed.). Retrieved from https://books.google.es/books?id=nmiKDwAAQBAJ&pg=PT50&dq=collar+antiladridos&hl=es&sa=X&ved=0ahUKEwiOop2R5eHgAhUQJhoKHfPsDTkQ6AEIKDAA#v=onepage&q=collar antiladridos&f=false
Sentelles, E. I. (2014). La regulación de los collares dañinos : avanzando en el bienestar canino, 1–3.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.