Alt du skal vide om guldsmeden

Guldsmeden har eksisteret på jorden i længere tid end dinosaurerne og findes i dag i alle farver og størrelser.

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Uden tvivl er guldsmeden et fascinerende insekt, der har tiltrukket folks nysgerrighed igennem tiden. De er  blandt andet hovedrollen i mange myter, overbevisninger og mytologiske historier, der har fyldt folks fantasi igennem århundreder. Nedenfor kan du lære alt du skal vide om guldsmeden og hvilken påvirkning den har haft på vores kultur.

Sådan kan du genkende guldsmeden

I øjeblikket kender man til mere end 5.500 forskellige slags guldsmede. Forskere vurderer, at de først gang dukkede op for mere end 300 millioner år siden. Det ville betyde, at de levede før menneskelige civilisationer og er endda ældre end dinosaurer.

Disse væsner har en tynd og udvidet mave, og deres store runde øjne berører næsten hinanden. Deres okulare morfologi giver dem et virkelig godt syn, som har et 360 graders synsfelt.

Guldsmeden har seks ben som er dækket af små hår, der giver dem mulighed for at fange bytte. Hos nogle kan de fire store slående vinger måle fra 2 til 19 cm i længden.

Guldsmedens kost

Guldsmeden er et meget effektivt kødædende rovdyr, og de hjælper på naturlig vis med at kontrollere bestanden af myg og andre insekter. De kan være små, men de er store jægere i spidsen af insektfødekæden. På grund af deres bemærkelsesværdige flyveevne og “stads” på deres ben, så kan de fange insekter i luften.

Den rolle, som guldsmeden spiller i økosystemet hjælper mennesket i høj grad. Et fald i antallet af guldsmede ville være risikablet, ikke kun for balancen i deres habitat, men også for os.

Hvor bor guldsmeden?

Langt størstedelen af slørfuglearter er indfødte i varme klimaer, hovedsageligt fra tropiske og subtropiske regioner. Men de kan findes på alle kontinenter, undtagen på Nordpolen og Antarktis. Plus, den tid de har levet på vores planet er et bevis på deres modstandsdygtighed og tilpasningsevne.

Sådan flyver guldsmeden

Guldsmeden er også kendt for dens utrolige flyveevner og modstandsdygtighed når de flyver. De har små vinger på deres mave, som fungerer som en propeller, så deres kroppe kan få kraft og fart når de flyver.

Deres lette og lange kropsstruktur, sammen med deres fire kraftige vinger, giver dem mulighed for at opnå høj hastighed. En guldsmed kan flyve uden afbrydelse i flere timer i op til 60 km i timen. De kan også starte i et splitsekund uden hjælp udefra.

Reproduktion

Guldsmeden lever en stor del af deres liv tæt på vand, fordi det er her de parrer sig. Hannerne plejer at kæmpe imod hinanden for at ‘vinde’ en hun i et bestemt territorie. Efter at de har vundet kampen, skal han beskytte hans partner imens hun lægger sine æg i vandet.

Enhver guldsmeds livscyklus begynder i vandet, i form af en akvatisk nymfe. I denne stadie af livet, trækker de vejret igennem deres gæller og ernærer sig af orme og haletudser.

De har også en slags maske med store hugtænder, som kan fange deres bytte. Dette stadie af livet varierer i forhold til hvilken slags guldsmed der er tale om, men normalt imellem et par uger og helt op til otte år.

Når nymferne går igennem metamorfose, smider de deres hud, maske og vinger for at blive til en guldsmed. De fleste guldsmede har et meget kort voksenliv på kun få uger.

Guldsmedens betydning i kultur

I den traditionelle indianske kultur anses guldsmeden for at være et symbol på transformation og genfødsel. Derfor er de ofte forbundet med reinkarnation og de døde sjæle. Der er også totem pæle med disse insekter, der repræsenterer styrke og velstand.

Det burmesiske folk plejede jævnligt at udføre ritualet om at smide sløret i de vand, der omgiver deres bosættelser. I dag tror folk, at deres intention var at kontrollere populationen af myg for at undgå spredningen af sygdomme som gul feber eller malaria. Dette ritual var beregnet til beskyttelse i indiansk mytologi.

Desuden har farverne, som reflekterer over deres store vinger, skabt ægte fascination i mange civilisationer. Deres evne til at overleve livets forandringer betragtes også som en inspiration for menneskets eksistens.