Springremme til greyhounds: Godt eller skidt?

Springremme er en type halsbånd til hunde, som kan påføre dem smerte og skader. I stedet for at bruge dem, findes der andre alternativer.
Springremme til greyhounds: Godt eller skidt?

Sidste ændring: 04 februar, 2019

Greyhounds er en af de mest udnyttede hunde, og mange frivillige hjælpere med speciale i greyhounds ser mange flere tilfælde med dem end med andre hunde. Disse hunde er ikke så bemærket, fordi deres krop er så slank, og de fremstår som skrøbelige. Her i artiklen kan du lære mere om springremme til greyhounds.

Mange greyhounds er blevet misbrugt eller efterladt, hvilket forklarer hvorfor det er svært at finde en som ikke er skræmt. Det kan være, at du har set en greyhound med en springrem, som normalt er lavet af farvet stof. I dag spørger vi, om disse springremme til greyhound er det bedste valg?

Hvad er en springrem?

En springrem er en bred og smuk halsbånd, som normalt er lavet af læder eller stof, og som er delt i to dele. En del er fikseret med en løkke i hver ende. En bevægelig del er ført gennem disse løkker. Snoren sættes fast til denne bevægelige del. Hvis hunden trækker i snoren, vil den bevægelige del stramme halsbåndet omkring dens hals. Så hvis den prøver at komme fri, vil den ikke være i stand til det.

Springremme til greyhounds er faktisk meget nemme at få fat i, og der er mange fabrikanter, som laver dem i meget farverige udgaver. Desværre bliver de solgt af folk, der arbejder med greyhounds for at få sig en indtægt.

Springremme bruges især til greyhounds

Kilde: diegofornero (destino2003)

Hvorfor benytter man springremme?

Ejere bruger springremme på deres greyhounds af to væsentlige grunde:

1)Størrelsen på en greyhounds nakke sammenlignet med størrelsen på dens hoved. 2) Frygten mange greyhound har ved at skulle bære halsbånd.

Normalt vil en normal hund forsøge at stikke af, hvis den har et halsbånd på, men det kan den ikke, fordi dens hals er smallere end dens hoved, og derfor kan den ikke få den over sine ører.

Hvad angår greyhounds, så er deres nakke meget bredere sammenlignet med deres hoved, så de kan nemt komme ud af et normalt halsbånd. Derfor er en springrem bedre, for den vil stramme sig sammen, hvis den forsøger at stikke af, og det vil den ikke kunne.

Hvorfor er springremme skidt?

Mange ejere til greyhounds er ikke klar over, at springremme kan forvolde skade. I andre artikler har vi allerede tidligere nævnt, hvilke helbredsproblemer der kan være ved at trække for hårdt i snoren, og det tryk det giver på nakken gennem en længere periode.

Denne type halsbånd skaber de samme helbredsmæssige problemer hos hunde, som dem der bærer kvælningshalsbånd eller træningshalsbånd. Disse halsbånd strammer omkring halsen ligesom springremmen. Springremmen benytter et bånd af stof i stedet for metalpigge, men presset er stadig det samme.

Selvom springremme til greyhounds har et maksimum tryk de ikke kan overskride, så er det stadig voldsomt. Nakken er et særligt følsomt område på enhver hund.

På samme måde tænker mange ejere af greyhound ikke på muskelens hukommelse, som er de følelser og minder, der forbindes med berøringen. Hvis greyhounden er tidligere misbrugt med et kvælningshalsbånd, vil den blive skræmt eller defensiv hver gang der er noget, som strammer omkring dens hals.

to greyhounds med springremme

Det er således klart at en springrem vil trigge en masse dårlige minder, og det vil tage længere tid for dem at komme sig over deres misbrug, hvis de overhovedet er i stand til det.

Alternativer til springremme

Normale halsbånd giver ingen sikkerhed for en greyhound, fordi de så nemt kan slippe ud af dem. Men de normale halsbånd ser heller ikke særlig sikre ud heller på grund af greyhoundens smalle brystkasse.

Trepunktsseler eller flugtsikre seler er blevet mere og mere populær. Det er normale seler, som fæster rundt om hundens bryst og ribben, men de har samtidig et fæstningspunkt på maven – den smalleste del af deres krop.

Med denne tredje del på selen, som er den korteste af de tre, kan hunden ikke stikke af. Selv om den skulle kunne komme ud af de to andre stropper, vil den ikke kunne komme ud af den tredje.

Ligesom de andre seler vil presset fordele sig ud over brystet og ribbenene, hvis hunden trækker i den. Med andre ord så kommer trykket på ribben og ikke på de bløde dele af kroppen som nakken. Hunden er således mere sikkert fæstnet end ved at bære et halsbånd.

Endelig vil en greyhound, som har været udsat for grusomheder, tilbringe resten af sit liv trist og skræmt. Det er på tide at anerkende springremme strammer rundt om nakken og er meget smertefulde. Det bedste valg til enhver hund vil være en trepunktssele. De er meget sikre og bedre for hundens sundhed.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.