Sådan stopper du et hundeslagsmål

· 21. august 2018
Forhold dig roligt, hvis et hundeslagsmål opstår. Hundene kan finde på at angribe dig, hvis du er nervøs. Det bedste trick er at smide vand på dem, fordi det kolde vand vil skræmme eller forstyrre dem.

Hunde er territoriale dyr, og hvis de ser noget, som de mener truer deres territorium, så kan de blive meget vrede. Selv om din hund kan se rolig og afslappet ud, kan den blive involveret i et slagsmål helt tilfældigt. Derfor skal du vide, hvordan du kan stoppe et hundeslagsmål på en god måde.

Vil vil give dig alle de forskellige nødvendige typer af tricks, fordi vi ved, hvor meget du holder af din hund, og hvor meget din hund kan komme til skade de sekunder et slagsmål tager.

Hvordan stopper man et hundeslagsmål

Vær rolig

Inden du kaster dig selv ind i et hundeslagsmål for at stoppe det, skal du have kontrol over dine følelser. Det er ikke sikkert, der er lang tid til dette, men du behøver lige et par sekunder til at finde ud af, hvordan du skal agere.  Når du har læst alle tips, som vi giver dig, vil du være forberedt på det. Derfor stop op og visualiser hurtigt de trin, du skal følge.

Du er nødt til at forholde dig roligt, for hvis hunden ser, at du er nervøs, vil situationen kunne blive værre og du vil risikere at blive angrebet. Nogle gange er disse slagsmål ovre i løbet af få sekunder, så vil en indblanding ikke være nødvendig.

Gør dem våde

Når du har fundet din ro, kan du gøre forskellige tiltag, hvis du ser at kampen trækker ud. Du kan prøve at gøre dem våde. Selvom nogle hunde kan lide vand, så er det de færreste hunde, der kan lide det.

Hund der ryster sig

Uanset hvad så vil koldt vand i hvert fald skræmme dem og få dem til at stoppe op. I det øjeblik de lige stopper op, kan ejerne måske få fat i deres egen hund og få den slæbt væk.

Hiv ikke i snoren

Hiv ikke i snoren under slagsmålet. Det kan kun få din hund til at blive endnu mere vred. Man siger “at under pres vil selv kloge mennesker handle som tosser.” Hvorfor siger vi nu det? Fordi din hund er forblændet af vrede under kampen. Hvis du vil have ham trukket væk med fysisk magt, vil han ikke synes om det og han vil kunne bide dig helt instinktivt.

Lav larm

Hvis du kan finde noget i nærheden, som kan skabe en masse larm eller en høj lyd, vil det kunne distrahere hundene og stoppe kampen. Lige så snart du ser kampen er stoppet, skal du tage din egen hund og få den langt væk fra den anden hund.

Opstil en barriere

Hvis du i nærheden kan finde et stykke pap, et bræt, et tæppe eller andet som kan bruges som barriere mellem de to hunde, vil du få en mulighed for at tage din egen hund væk derfra. Pas på du ikke får dine hænder for tæt på, så du ikke risikerer at blive bidt.

Vær proaktiv

Udover at vide, hvordan man stopper et hundeslagsmål, skal du også vide hvordan man forebygger det. Ingen kender din hund bedre end dig. Så hvis den kommer skævt ind på en anden hund, vil du vide, hvad den vil. Så du vil også vide, hvor tæt den kan gå på den andre hunde.

Aggressiv hund

Se på hans kropssprog. Det er den bedste måde at tolke, hvad der foregår inde i hovedet på ham. Hvis du ser tegn på at din eller den anden hund ikke har venlige hensigter, så gå væk med din hund med det samme og tag ham med til et sikkert sted, måske op i din favn.

Oplær din hund

En af de bedste måder at stoppe hundeslagsmål på, er at lære din hund at være god mod andre hunde, og at den altid skal komme, når du kalder på den. Hvis han adlyder dig, når han hører din stemme, vil han også adlyde dig under alle omstændigheder, også i et hundeslagsmål.

Følg disse tips, både dem som vil forbygge problemet, og dem vi har lært dig, som kan stoppe et hundeslagsmål. På den måde kan du altid føle dig tryg med din hund.