7 ting der kan gøre din kat glad

Selvom katte er enspændere og nattedyr, så kan de godt lide at få en smule kontakt med andre dyr. En huskat som tilbringer meget tid indendørs, kan godt blive nedtrykt og kede sig. Så anbefaler vi, at du gør ting med den.
7 ting der kan gøre din kat glad

Sidste ændring: 28 september, 2018

Som dyreejer vil vi gerne have dem til at føle sig godt tilpas, afslappet og selvfølgelig glade. Måske er det svært når vi taler om katte og hvordan de har det. Derfor vil vi i denne artikel fortælle dig om 7 ting, der kan gøre din kat glad.

Tips til at gøre din kat glad

Hunde kan logre med halen og hoppe af glæde, når du kommer hjem. Katte derimod er mere tilbageholdne med at vise følelser, eller også viser de det kun, når de føler for det. Derfor er vores rolle som ejer at sørge for de har alt, hvad de har brug for for at være glade, også selv om de ikke viser det så tydeligt.

1. Giv den god mad

sørg for god kost

Kosten er rigtig vigtig for et dyrs sundhed og styrke, men det gør også katten glad. Men vær forsigtig. Nogle gange kan vi komme til at vise vores kærlighed ved at fodre den for meget, og så ender katten med at blive overvægtig. Find noget kvalitetsfoder og sørg for det passer til dens alder eller andre behov. Husk endelig at følge den mængde, som dyrlægen anbefaler.

2. Tag den med til dyrlægen

Selv om en kat kan tilbringe hele dagen indenfor i huset, så kan den stadig blive syg. Derfor er det vigtigt, at du tager den med til dyrlægen mindst to gange om året. Katten skal måske steriliseres eller kastreres, så den undgår uønskede killinger, og det nedsætter samtidig muligheden for katte HIV. Når du anskaffer dig en kat, så vent ikke for længe med at give den de nødvendige vaccinationer og husk at give den den rette behandling for at undgå lopper og flåter.

3. Hold din kat ren.

Du ved sikkert, at katte er de mest hygiejniske dyr i verden. Men der er nogle vaner, som vi mennesker kan gøre for at gøre stedet endnu mere rent. Kattebakken skal holdes fri for lugte og affald. Katte er meget følsomme overfor lugte, og ofte vil de besørge andre steder, hvis de ikke kan lide lugten ved kattebakken. Derfor er det rigtig vigtig at rense kattebakken en gang om dagen og skifte grus en gang om ugen. Det er vigtigt for at holde din kat glad.

4. Kæl med den

Katte kan faktisk godt lide at være sammen med deres ejer, men på den betingelse, at de bestemmer hvornår. Hvis den kommer til dig for at kæle, så grib muligheden! De tilladte områder er bagved ørerne, under hagen, og på siden af deres næse. Rør ikke deres ben eller hale, fordi det vil genere dem meget. Hvis de har god tillid til dig, kan du få lov til at klø den på maven. Husk at de ikke kan lide, at du rører ved dem for længe. Hvis du lægger mærke til, at den nu begynder at bevæge halen, så stopper du med at kæle med den.

5. Frihed

Gør din kat glad ved at give den masser af frihed. Lad den underholde sig selv med det den nu finder, eller med ting som du har anskaffet dig eller lavet selv. De kan bruge timer i en papkasse. Hvis du har pladsen, kan du opstille et af disse legetårne, hvor din kat kan springe op og ned på forskellige niveauer. Lad den kigge ud af vinduet på fuglene, folk og andet, der bevæger sig udenfor.

6. Hold den med selskab

killinger på græs

Selvom katte er enspændere og nattedyr, så kan de godt lide at få en smule kontakt med andre dyr. En huskat som tilbringer meget tid indendørs, kan godt blive nedtrykt og kede sig. Så anbefaler vi, at du gør ting med den i nærheden. Du kan se TV. læse eller sidde foran din computer. Har du den i skødet, så kæl med den ind imellem… De vil blive meget gladere for det samvær.

7. Luk din kat ud

Hvis du bor i en lejlighed i byen, så kan det være en smule svært. Du kan lade den gå ud på din balkon eller altan, men kun hvis du har sikret dig, at den ikke kan falde ned eller stikke af. Hvis du har en have eller en park i nærheden er det nemmere. Katte kan godt lide at tage en lur på græsset i solen, ligesom de kan finde lidt skygge for solen eller ly for regnen. Du kan sætte en kattelem i døren, så den frit kan komme ud og ind, når den har lyst til det.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.