Hvad gør jeg, hvis min hund sluger en sten?

Det er ikke en normal adfærd, hvis din hund spiser sten.
Hvad gør jeg, hvis min hund sluger en sten?

Sidste ændring: 15 juli, 2020

Hvis din hund sluger en sten eller andet, som den ikke kan fordøje, så skal du vide, at det kan ske af mange forskellige grunde. Du bør desuden finde ud af, hvordan du kan forhindre det i at komme til at skade de indre organer. Læs med her for at finde ud af, hvordan du kan forhindre det.

Din hund har sikkert oplevet, at den er kommet til at sluge forskellige genstande, som den finder, enten hele eller i mindre stykker. Den kan også komme til at spise sten og andre ubehagelige ting såsom afføring, enten dens eget eller andre hundes.

Så hvad gør du, hvis din hund sluger en sten eller andre genstande?

Først vil vi gerne lige understrege, at denne adfærd er normalt, mens den er ung, hvor det bare er dens udforskende natur, der er skabt til at undersøge alt, den møder.

Problemet kan opstå, hvis den også opfører sig sådan, når den er blevet voksen. Hvis den fortsætter med at tygge og sluge sten og andre genstande, som kan ende med at give dem alvorlige skader på deres helbred.

Hvis din hund sluger sten eller andre genstande, skal du opsøge en dyrlæge, der kan afgøre, om hvad det kan komme til at betyde for dens helbred, og om der er noget i vejen med dens adfærd.

En lidelse ved navn pica

En træt hund i græsset

Pica rammer ikke kun hunde. Andre dyr (herunder også mennesker) kan komme til at føle en trang til at spise ikke-spiselige genstande. Hunde kan tygge og sluge alle mulige slags ting såsom:

  • Tøj, især strømper
  • Bøger og blade
  • Sko eller andre typer af fodtøj
  • Papirsposer
  • Legetøj
  • Sand, cement, aske og sten

Mulige årsager til, at en hund sluger en sten

Hvordan kan det være, at din hund får lyst til at spise sten? Og nok mere interessant, hvordan kan du forhindre det i at ske?

Det er den almindelige opfattelse, at dyret ved at sluge sten, mindre genstande og andre ting som græs, forsøger at komme til at kaste op. De gør det for at kunne komme af med en form for ubehag, som kan være opstået ved at spise noget, eller fordi der er problemer med nyrerne.

Men der kan være mange andre årsager, både fysiske og adfærdsmæssige. Måske er alt, hvad den prøver på, bare at få din opmærksomhed. Kontakt din dyrlæge, hvis din hund viser tegn på denne adfærd, så du kan finde ud af, hvad der er årsagen til det, og høre om de bedste løsninger.

Hvad er konsekvenserne, når en hund sluger en sten?

Hvad enten denne adfærd er patologisk, ungdommelig kådhed eller bare en engangs forseelse, så er det bedst at holde øje med din hund for at få den til at lade være med at sluge sten eller andre ting, som kan skade den.

Stykker af klipper eller sten, især hvis de er skarpe i kanterne, kan give problemer i hundens spiserør. Det kan resultere i manglende appetit, diarré og mavekatar.

Men der er tilfælde, hvor stenene kan prikke hul på tarmen. Det kan, i sidste ende, resultere i, at den dør. I andre tilfælde kan de sætte sig fast i maven og give kronisk mavekatar. Hvis det sker, kan man kun få den ud igen ved en operation.

Ydermere kan den ved at spise sten, klipper og andre genstande også knække sine tænder og få sår inde i munden. Denne adfærd kan fremover give den store smerter, når den forsøger at tygge på noget, som den gerne vil spise.

Tips til at få din hund til at lade være med at sluge sten

Hund sidder og venter

Hvis du har kunnet udelukke alle fysiske sygdomme, er der nogle ting, som du kan gøre for at få din hund til at lade være med at sluge sten:

  • Sig “nej” med bestemthed i stemmen, hvis du ser, din hund er ved at tage en upassende genstand ind i sin mund.
  • Undgå lege, der har sådanne genstande med. Lad for eksempel være med at kaste med en sten, som den skal hente.
  • Hold godt øje med den. Hvis du ignorerer din hund, vil den normalt begynde at opføre sig mærkeligt for at få din opmærksomhed. Det kan den så gøre ved at sluge sten og andre ting.
  • Udsæt ikke din hund for særligt stressende situationer såsom at lade den være alene eller låst inde i lang tid. Det kan trigge en adfærd, som når den begynder at spise sten og andre uspiselige genstande.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.