Tibo, den lamme hund, som kan gå igen

En af de største milepæle for Tibo var, da den kunne stå selv nogle få sekunder. Dette lille fremskridt motiverede Leonardo til at insistere på at blive ved med fysioterapien.
Tibo, den lamme hund, som kan gå igen
Francisco María García

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Den lamme hund Tibo vågnede en dag og kunne ikke bevæge sin krop. Men på trods af sin sygdom, fandt Tibos familie en kur mod lammelsen. Nu kan Tibo gå igen. De har lavet en film om Tibo for at motivere andre som skulle komme ud for det samme med deres dyr.

En særlig dag for Tibo, den lamme hund

En dag stod Tibos ejer Leonardo op og åbnede vinduet og kiggede ud i haven. Leonardo ventede, som han plejede på at Tibo, hans store sorte labrador, skulle komme og sige godmorgen til ham. Men noget var anderledes denne dag. Leonardo begyndte at kalde på Tibo og tænkte, at den nok havde lavet spilopper og derfor gemte sig.

Som tiden gik blev Leonard mere og mere nervøs og gik så ind til det sted, hvor den plejer at sove. Tibo kiggede på ham, men kunne ikke bevæge sig. Dens øjne var åbne, men resten af dens krop var livløs.

Leonardo siger: “Jeg var skræmt. Tibo var ikke såret eller skadet, han havde sine øjne åbne og halen logrede, men resten af dens krop var livløs. Jeg prøvede at løfte op i dens ben, slap den, men den faldt bare slapt ned.” Leonardo løftede sin hund op, som vejer mere end 50 kilo og tog ham med ind til byen, hvor deres dyrlæge befandt sig. Der fik de undersøgt Tibo og lavede nogle test på den.

Diagnosen

I starten var det ikke så let for dyrlægen at komme med en diagnose. Han kunne have fået et slag, stik, være blevet forgiftet af nogle kemikalier eller være fladet ned et sted fra. Sandheden var, at den ingen kræfter havde overhovedet. Dyrlægen sagde, at de ikke kunne gøre noget for at hjælpe den lamme hund.

Familien var meget bekymret. Det var ikke let for Leonardo og hans kone at forklare deres unge børn, hvad der var sket. Børnene blev kede af det og var skræmte. Leonardo sagde: “Hvis jeg beder mine børn om at tegne familien, så tegner de hunden med. At se Tibo have det sådan er hjerteskærende for alle.”

Flere test på den lamme hund

Leonardo insisterede med sin familie på at få lavet flere laboratorietests. De tog Tibo med til en dyrlæge i en anden by for at få lavet flere test. Men ingen af dyrlægerne kunne forklare hundens tilstand, for den reagerede ikke på nogen reflekstest eller på at blive prikket med en nål. Dens ben bevægede sig slet ikke.

Den stakkels lamme hund klagede sig ikke. Den hverken pev eller vred sig i smerte, men dens følsomhed overfor stimuli, og dens evne til at bevæge kroppen var der slet ikke. Den var lammet.

De første indsprøjtninger med corticosteroider (binyrebarkhormon) og vitaminer havde ingen effekt, men Leonardo ville ikke give op så let. “Jeg ledte indtil jeg fandt en fysioterapeut til hunde. Han startede med at behandle min hund med elektroder, og han gav os en masse øvelser til at styrke hundens muskler samtidig med, at han viste os, hvordan vi kunne massere den for at stimulere dens krop.”

Fysioterapi

Fysioterapi havde en positiv effekt. Arbejdet var vedholdende og Tibo lagde selv en masse kræfter i det, og endelig begyndte den at reagere på stimuli. Familien kom på den ide, at bringe en ny hvalp ind i familien. Den nye hund var en legesyg puddel, som motiverede Tibo til at bevæge sig.

En af de største milepæle for Tibo var, da den kunne stå selv nogle få sekunder. Dette lille fremskridt motiverede Leonardo til at insistere på at blive ved med fysioterapien. Da det blev sommer, begyndte familien at træne med Tibo i vand.

Familien brugte kun en måned på disse nye aktiviteter, inden Tibo fik nogle af sine bevægelser tilbage i benene. Omsider kunne den stå op og gå for første gang i seks måneder.

Et eksempel på stædighed

Tibos familie er en inspiration for andre folk til at være tålmodige. Leonardo siger dette:

“Alle dyrlæger rådede os til at give hunden tid, også selv om de ikke kendte den nøjagtige diagnose. Men folk, som står i sådan en situation, kan ikke holde ud at se deres hund i smerte og lammet. De vil så ofte vælge at aflive den. For at undgå at folk skulle aflive hunden, har vi lavet en video, som vi har slået op på YouTube. Vi håber, at andre folk, som går gennem den samme oplevelse, vil se den.

Den gjorde indtryk på de sociale medier med det sammen. Snart indløb der beskeder fra hele verden, som takkede Leonardo og hans familie for at have været tålmodige og for den gode information, filmen giver.

En hunds kærlighed

Selvom det kan virke ret enkelt at elske sin hund, så er der mere, man skal forstå end bare at give den kærlighed og det, du gerne vil give den. Det kræver samtidig, at man involverer stærke positive følelser for den, og bare ønsker det bedste for den. Det betyder, at hunden skal føle sig elsket og sikker.

Billedkilde: www.lanacion.ar


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.