Den pyrenæsike mastiff
Den pyrenæsike mastiff er en race af spansk oprindelse, som traditionelt blev brugt til at vogte får. Verdens Hunde Organisation klassificerer den som en molosser. Med sin ekstremt kraftige og velbyggede muskelstruktur kunne denne hund beskytte flokke mod fjender som ulve og bjørne.
Oprindelse af den pyrenæiske mastiff
Som en trofast ven til fårehyrder i bjergene var dens vigtigste opgave at beskytte flokke af dyr. Hjemmehørende i Aragonien bestod dens hverdag i at lede flokke fra de Aragoniske Pyrenæer til Maestrazgo regionen. Men på grund af dens størrelse var det dyrt at holde dem. Dette var årsagen til, at dens antal faldt væsentlig efter Borgerkrigen på grunde af den generelle krise mellem verdenskrigene.
Så hvordan var den pyrenæiske mastiff i stand til at overleve til i dag? I 1977 besluttede Rafael Mal Alcrudo, Daniel Llorens Guerrero og Jaime Graus Morales sig for at danne den Pyrenæsike Mastiff Club, fordi de havde en særlig passion for denne hund. Sammen med den kongelige hundeklub i Spanien blev dens formår at bevare og fremme denne race.
Krisen i efterkrigstiden vækkede nationen, hvor den genetiske arv af denne race var truet af krydsninger. Derfor var racen kommet i fare for overlevelse. Med dannelsen af klubben blev de få løstgående hunde, der var tilbage i bjergene indsamlet og blev til stammen for denne races videre overlevelse.
I dag er det en international kendt og respekteret race. Ikke kun takket være klubben i Spanien, men også på grund af andre klubber over hele Europa og USA.
Kendetegn og træk
Denne fleksible og agile race har en stærk og kraftfuld krop kombineret med en bjerghunds kraft. Dens bryst er bred og muskuløs. Dens tykke pels skjuler dens bjørnelignende muskulatur. Ansigtstrækkene på den pyrenæiske mastiff er præget af en race, der er vant til fysisk arbejde og forsvar af en flok.
Hvad angår dens farve, så har dens pels en tendens til at være hvidlig med en typisk mastiff maske. Dens pletter kan sprede sig ud over hele kroppen, som har den samme farve som masken. For avlerne er hverken den trefarvede eller råhvide farve ikke ønsket. De mest eftertragtede farver er listet herunder med den mest ønskede øverst:
- Helt ren hvis eller snehvid med medium grå pletter
- Intens gylden gul
- Brun
- Sort
Hunden ser ikke ud til at have en maksimum størrelse. Jo større mastiff jo bedre. Hannen når normal en højde på 77 cm og hunner når en minimum højde på 72 cm. Men visse eksemplarer bliver endnu større. Mange opdrættere foretrækker hunde, der bliver mere end 81 cm høje.
Eftersom den hører til molosser familien, med den stærke krop, nedfaldne ører og kraftige pels, kan de efterlade et fredeligt og passivt indtryk.
En venlig molosser
Selvom den kan virke meget stor, så er mastiffen venlig og hengiven af personlighed. De er også glimrende som vagthunde. De trækker sig aldrig tilbage fra en trussel og er loyal overfor deres ejere. På grund af dens intelligens og autoritet er de respekteret af de andre hunde, fordi de normal er aggressive overfor dem.
De har fået gode kampevner takket være deres slagsmål gennem mange år med ulve. Dens gøren er dyn og territorial, som er perfekt til at signalere fare i åbne områder. Som en familiehund er den hensynsfuld overfor børn og trofast mod sin ejer. Men den kræver meget plads og en masse motion.
Pasning af denne hund
Da det er en stor hund har den pyrenæiske mastiff en historie med hoftedysplasi og tarmslyng, som kan være alvorligt og livstruende. Det ser ud til at ramme store hunde med dybe brystkasser og omfangsrige maver. Det skyldes de gasser, der ophober sig indtil senerne giver efter og udsætter milten for et tryk og drejer mavesækken.
Smerter og hævelser i maven sammen med unormal opførsel er de mest synlige symptomer. Derfor anbefaler man et regelmæssigt besøg hos dyrlægen, fordi der kan være problemer med den størrelse, den har.