Fordelene ved at bruge olivenolie til vores kæledyr

Det er sandt, at dyr ikke kan spise den samme mad som vi mennesker, men nogle ting kan være godt for vores kæledyr.
Fordelene ved at bruge olivenolie til vores kæledyr

Sidste ændring: 28 august, 2018

Tidligere har vi her fortalt om omega 3, torskeleverolie og andre produkter, som kan have en god indvirkning på vores dyrs sundhed. I dag vil vi fortælle dig om fordelene ved at bruge olivenolie til vores kæledyr.

Vi vil fortælle dig om dets egenskaber og de fordele det vil give for vores dyr, samt hvordan vi skal bruge det.

Olivenoliens egenskaber

Vi skal lige fremhæve det faktum, at olivenolie er et enkeltumættet fedtstof, som betyder at denne type fedtstof er uskadelig for mennesker. Selvfølgelig alt med måde. Den indeholder vitamin E og et højt indhold af omega. Oveni er det en glimrende antioxidant, som gavner cellerne hos vores dyr.

Undersøgelser viser også, at olivenolie kan forebygge kræft eller i det mindste nedsætte risikoen for at få denne sygdom. Det er med til at fremme den gode kolesterol og hæmmer den dårlige kolesterol. Oveni disse fordele så ved man, at olivenolie er godt for leddene. Det er jo godt nyt for mange gamle og syge hunde.

Hvordan giver man olivenolie til vores kæledyr

Som vi nævnte tidligere, må man ikke bare bruge løs af denne olie, for det er stadig fedtstof. For at have styr på hvor meget vi bruger, så lad os bruge hundens vægt som udgangspunkt. Her er et overblik.

  • Hunde under 10 kilo – 1/2 teskefuld per dag.
  • Hunde fra 11 til 30 kilo – 1 teskefuld per dag.
  • Hunde over 30 kilo – 1 1/2 teskefuld per dag.

Hvordan skal man så give olivenolie til vores kæledyr? Vi anbefaler, at du blander det op i dens mad. Det vil være med til at intensivere smagen, som din hund vil elske. Det kan også gives som en godbid om aftenen. Det kan være på en riskiks eller andet til hunde velegnet foder.

Brug ikke mere end den anbefalede mængde, fordi for meget olie kan give din hund diarré.

Fordelene ved at bruge olivenolie til vores kæledyr på lang sigt

man elsker sin glade hund

Olivenolie har store helbredsmæsssige fordele, nogle er synlige andre knap så synlige. Efter bare nogle få uger efter din hund er begyndt at spise olivenolien, vil du bemærke at dens generelle sundhed er forbedret. Dens hud og hår vil virke sundere og smukkere, som alt sammen giver den et bedre udtryk end før. Hvis din hund har en tendens til at blive lidt for tyk, så vil olivenolien i den rette mængde hjælpe den med at undgå det.

Olivenolie er godt for hudens celler. Så hvis din hund lider meget af tør hud eller andre typer af hudlidelser, så kan du påføre olivenolien direkte på huden, det vil hjælpe på problemet. Olivenolie skal dog bruge lang tid på at blive absorberet gennem huden. Du kan også udskifte det med hybenolie og bruge det i stedet for. Dog må hunden aldrig indtage hybenolien. Det må kun bruges på det ramte område.

Hvad kan man ellers bruge olien til?

Ellers kan man bruge olivenolie til en masse andre ting. Her er nogle eksempler:

  • Forstoppelse. Hvis den spiser den anbefalede mængde olie, så vil det være godt for tarmfloraen og dyret vil få det nemmere med sin afføring.
  • Poterne. Disse har stor kontakt med jorden, og de kan blive skrammet eller få små sår. Hvis man smører lidt olivenolie på, vil de blive blødere. Det kan også hjælpe med at nedsætte smerter, som hunden kan mærke.
  • Fnat. Olivenolie påført direkte på huden, som er ramt af fnat, vil ramme miderne, som befinder sig i huden og svække dem. Hunden vil sikkert også begynde at kradse sig selv. og der kan huden blive tør af det. Igen kan lidt olivenolie hjælpe med at holde det fugtigt.
  • Flåter. Gør området, hvor flåten sidder, fugtigt med olivenolie. Lad det sidde lidt. Tør efter med en serviet og træk flåten ud i den modsatte retning med en tang.

Så kort fortalt er maden vi spiser ikke altid den bedste til hunden. Derimod er fordelene ved olivenolie meget klar. Den har mange gavnlige egenskaber, som er med til at fremme hundens sundhed og liv. Så følg vores råd, især med hensyn til den anbefalede mængde, som ikke må overskrides. Du vil kunne se relativt hurtigt, hvordan din hund vil få det meget bedre, alt sammen fordi du bruger olivenolie.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.