Din hund ville ønske, at du stoppede med disse ting

2. maj 2019
Hunde bruger ikke de samme kommunikationsmetoder som mennesker, uanset hvor tæmmet de er. Derfor er det vigtigt, at du undgår visse adfærdsmåder, som en hund kan fortolke som et tegn på accept, dominans eller advarsel; de har også brug for, at deres ejere har en lederattitude.  

Din hund elsker dig, og den viser det nok ofte. Men der er visse ting, du gør, eller vaner, du har, som din hund ikke kan lide. Vanerne er ofte specifikke for mennesker, og de kan forvirre eller irritere din pelsede ven. Vi fortæller dig om fem ting, vores hunde ville ønske, vi ikke gjorde.

Du bruger ikke nok kropssprog

Vi mennesker er en udtryksfuldt race, og vi har det med at demonstrere vores følelser gennem ord. Selv hvis du ikke indser det, så har du det nok med at snakke til din hund hele tiden om din dag og dine følelser, ligesom du ville gør med en tæt ven.

Hunde er i stand til at forbinde nogle af vores ord med gentagne handlinger. Det er for eksempel let for dem at genkende nøgleord såsom ‘gåtur‘, ‘mad‘, ‘nej’ eller ‘god hund’. Men det betyder ikke, at din hund kan forstå dig. Dyr er ikke i stand til at tale eller forstå vores sprog, uanset hvor meget du prøver.

Kommunikér med din hund via kropssprog

Den eneste måde, din hund kan forstå dig på, er gennem kropssprog. Vær meget forsigtig, når du lærer din firbenede ven ny signaler, for ejere forvirrer hunde meget gennem uvidenhed.

Der er for eksempel tidspunkter, hvor du gerne vil have, at din hund stopper med en bestemt adfærd, men du læner dig forover, når du irettesætter den, hvilket faktisk transmitterer accept.

Ting, din hund ville ønske, du stoppede med at gøre: kram

Vi bliver hver dag bombarderet med søde billeder af golden retrievere og nuttede børn, der leger og krammer. Hunde, som vi allerede ved, er udtryksfulde og afhængige dyr, der næsten aldrig afviser deres ejere.

Lille pige krammer en hund

Men vi har det med at glemme, at dyr ikke kommunikerer på samme måde, som mennesker gør. Vi glemmer også, at menneskelig kontakt, der er for tæt, eller som varer for længe, kan være ubehageligt for et dyr. For hunde, så viser ‘kram’ fra medlemmer af den samme art dominans, og det er en måde at afmærke deres territorium på.

Hvis et menneske gør dette, så vil de sandsynligvis tolke gestussen på en aggressiv eller truende måde, selv hvis de tolerer det. Derfor er det bedst, at du lærer dine børn at give dit kæledyr den plads, den har brug for.

Selvom tv-programmer måske har givet dig indtrykket af, at det er normalt at kramme en hund, så skal vi huske på, at folk har trænet disse hunde til at tolerere kram.

Stop med at se en ukendt hund direkte i øjnene

Øjenkontakt mellem medlemmer af vores egen menneskeart er et godt redskab til at skabe en forbindelse og styrke emotionelle bånd. Men i dyreriget bruges det som regel som en advarsel, eller til at understrege en hunds dominansposition. 

Kæledyr kigger i kameraet

Hvis du beslutter dig for at nærme dig en hund, der ikke er din, og hvis du har en vane med at se dem direkte i øjnene, så vil hunden sandsynligvis fejlfortolke din gestus og blive defensiv. 

Nærm dig den langsomt med din hånd i højde med dens næse, så den kan lugte til den og vide, hvem du er, før du forsøger at klappe den eller komme for tæt på.

For meget frihed

Hunde har stadig en flokmentalitet, og derfor accepterer de, at du er deres leder. I naturen giver ledere ordrer, de tildeler roller inden for den hierarkiske struktur og handler konsekvent.

Det forventer din hund, at du gør. Hvis du giver dit dyr ordrer og lærer den at adlyde dem, så er du ikke en hård ejer. Du giver den i stedet for strukturen, den behøver, så den kan være komfortabel med sin rolle i flokken.

Dette er især vigtigt for dominerende hunde, da de er opdrættet til at have ansvarlighed og føle sig nyttige. Det er derfor, de bruges som vagthunde eller politihunde, på trods af at deres træning kan være ret udfordrende.

Stop med at tvinge din hund til at være venner med andre dyr eller mennesker

Ligesom mennesker, så vil hunde også forsøge at undgå kontakt med et dyr eller et menneske, de ikke får gode signaler fra. Hunden er ligeglad med, om det er din søster eller din partners hund. Der er tidspunkter, hvor de bare ikke “klikker”, og det er sandsynligt, at de aldrig vil.

Du må ikke påtvinge forhold mellem din hund og mennesker eller dyr, den ikke kan lide. Du vil kun opfordre til ubehagelige og selv voldelige situationer, der vil få dit kæledyr til at lide eller sætte andre mennesker eller dyr i fare. Hvis du går tur i parken, og din hund knurrer af et andet dyr, så skal du ikke forsøge at få dem til at blive venner, for det kommer ikke til at ske.